Michael Schumacher uden for livsfare
Schumacher kørte på ski med en gruppe venner, da han styrtede i et off piste-område i de franske alper. Tyskeren slog hovedet så hårdt, at hans hjelm flækkede. Han er blevet opereret flere gange - blandt andet har lægerne fjernet en blodsamling i hjernen.
Michael Schumachers 45-års-fødselsdag fredag 3. januar trak fans til hospitalet i Grenoble, hvor han blev hyldet med bannere for sine syv vundne verdensmesterskaber. Ud over hilsner og krydsede fingre fra fans, sportsfolk, tidligere kolleger og konkurrenter var også talsmanden for Tysklands kansler, Angela Merkel, ude for at markere støtten til "Schumi".