Ajour med alverdens bilnyheder
JAGUAR ER LANGT fremme med XE englændernes kommende model, der melder sig som direkte konkurrent til BMW 3-serien. Bilen er set testet på Nürburgring. Dryp for dryp fortæller fabrikken om den kommende teknik men har altså ikke vist billeder endnu. Her er en række smarte it-løsninger i XE: Helt nyt infotainmentsystem med 8" touchskærm. Med InControl Remote kan man låse døren op og starte motoren med sin smartphone. InControl-apps giver mulighed for at få adgang til apps fra Apple- og Android-smartphones via bilens berøringsskærm. Ny teknik kombinerer skarpere billeder med et kompakt vægtbesparende design på head-up.
KIA GÅR NU efter større salg via privatleasing. Både Rio og ceed kan leases, Rio fra 1995 kroner om måneden, ceed fra 2705 kroner pr. måned.
OGSÅ RENAULT FORSØGER nu at øge salget via yderligere leasing nu kan elbilen Zoe leases for 2495 kroner om måneden. Beløbet er inkl. batterileje.