Fedtkogeri på oliefabrik
Den tyske motorolie- og additivproducent Liqui Moly fortsætter sin vækstkurs. Til 2015 investerer firmaet knap 150 millioner kroner (20 millioner euro) i udvikling og produktion det største investeringsprogram i firmaets historie.
Ved olieproduktionen bliver laboratoriekapaciteten fordoblet.
- Mere personale, flere redskaber, et større areal kvalitetssikring og nyudvikling er livsnødvendige for os og hører simpelt hen med til "Made in Germany, udtaler Ernst Prost.
Desuden bliver der installeret en hel række nye tanke, som øger produktionskapaciteten og gør forløbene mere fleksible. Virksomheden investerer desuden i en specialitet: Fedtkogeri. Liqui Moly er en af de få virksomheder, der stadig har sit eget fedtkogeri. Her fremstilles specielle løsninger på indviklede smøreproblemer til industrien. På grund af det stigende behov vil der blive anskaffet nye fedkogekedler. Investeringerne i smøremiddelforretningen beløber sig i alt til 127 millioner kroner (17 millioner euro).
Yderligere 19 millioner kroner (2,5 millioner euro) bliver investeret i additivproduktionen: I et nyt aftapningsanlæg, som også kan klare produktionsspidser, i nye tanke, der tredobler selskabets lagervolumen, samt i en ny udstødningsluftrengøring, der filtrerer emissionerne. Det øger produktionen med 40 procent.
Disse i alt 150 millioner kroner kommer efter det tanklager, som Liqui Molyoprettede for to år siden for 90 millioner kroner.
- Der er tale om investeringer i både vores og vores kunders fremtid, siger Ernst Prost.
Den stærke vækst virker også ind på personalet. Antallet af medarbejdere steg i 2013 med 53 til 646. I dette tempo fortsætter det også i det kommende år. Alene for januar er der planlagt tolv nye ansættelser.