23948sdkhjf

Peugeot-værksted bag butler-rekord

På under to år har det autoriserede Peugeot-værksted, Autohuset Egelund, omsat for mere end fire millioner kroner gennem værkstedsportalen autobutler.dk.
Siden sommeren 2012 har Autohuset Egelunds omsætning via Autobutler for alvor taget fart, og ved at være aktive ved både computeren og under liften har værkstedet i Ballerup opnået en årlig omsætning på mere end to millioner kroner eksklusiv moms gennem værkstedsportalen.

- Autohuset Egelund er et glimrende eksempel på, hvordan et værksted kan hæve sin omsætning ved at udnytte de muligheder, der er for værkstederne ved at samarbejde med en værkstedsportal. Udover at vi selvfølgelig er glade for succesen på deres vegne, så håber vi, at det kan inspirere andre værksteder til at arbejde lige så fokuseret med tilbudsgivning på Autobutler, siger værkstedsportalens adm. direktør, Christian Legêne, ifølge en pressemeddelelse.

- I en tid, hvor mange værksteder i branchen oplever vigende indtjening, viser Autohuset Egelund, at det er muligt at hente nye kunder, hvis man arbejder målrettet med den form for kundehvervning, som internettet i dag giver værkstederne. Ved at nå ud til en større målgruppe af bilejere, end hvad hvert enkelt værksted typisk har ressourcer til, er det i dag muligt at effektivisere markedsføringen på nettet og opnå kontakt til langt flere potentielle og nye kunder, tilføjer han.

Netop mulighederne på internettet har haft afgørende betydning for Autohuset Egelund, vurderer ejer, Lars Egelund:

- Vi har arbejdet målrettet med den del af vores forretning, som foregår foran computeren, hvor vi har vundet over 1300 opgaver gennem Autobutler på de to år. Det er klart, at de muligheder, vi i dag har for at skaffe nye kunder via nettet, er kommet os til gode – både på den korte bane i forhold til flere opgaver og øget omsætning - men også på den lange bane i form af nye kunder, som har været så tilfredse med vores arbejde, at de er kommet igen efterfølgende, udtaler Lars Egelund ifølge samme meddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094