Butler-tal: Toyota bedst
Værkstedsportal leverer top-5 og bund-5 inden for bilmærker, der må på værksted.
- Vi har formidlet 120.000 opgaver mellem danske bilejere og værksteder de seneste godt tre år og har derfor tunge data på hvilke værkstedsopgaver, på hvilken type biler danskerne får udført, siger adm. direktør hos værkstedsportalen autobutler.dk, Christian Legêne.
I top 5 efter Toyota (2,47 reparationer via autobutler.dk per 100 indregistrerede køretøjer) følger Opel (2,50), Suzuki (2,91), Volvo (3,09) og Nissan (3,33), mens Seat (6,87) ligger nederst i bund 5, efterfulgt af Kia (5,25), Chevrolet (4,49), Renault (4,42) og Honda (4,36).
For at indgå i statistikken skal et bilmærke have været repareret minimum 1000 gange via autobutler.dk. Herefter udarbejdes en oversigt over værkstedsbesøg per 100 indregistrerede biler af pågældende fabrikat.