23948sdkhjf

Auto-G forlænger sponsorat af DTC-serien

Autogrossisten Auto-G vil også i 2014 være hovedsponsor for Danish Thundersport Championship.
Det karakteristiske Auto-G-logo vil også være at finde på de danske og norske racerbaner i 2014 efter, at Auto-G og DTC Motorsport har forlænget samarbejdet om et seriesponsorat. Auto-G har været med, siden det nye DTC fyrede op under de voldsomme V8-motorer i 2012, hvormed 2014-sæsonen bliver deres tredje år som hovedsponsor.

- Hos Auto-G er vi meget begejstrede for samarbejdet med DTC, da vi hen over hele sæsonen kan tilbyde vores medlemmer at invitere kunder med til motorløb. Sammen med DTC kan vores medlemmer styrke loyaliteten og udbygge relationerne til deres kunder, når de bedste danske og norske racerkørere duellerer hæsblæsende på asfalten. Vi har været med siden begyndelsen, da det er vores hensigt at være medvirkende til at give motorsporten i Danmark et positivt løft, udtaler Evan Jensen, Auto-G Marketing.

Også hos DTC Motorsport er der stor tilfredshed med aftalen, der er en naturlig udvikling af et samarbejde, der går godt i tråd med begge parters grundlæggende værdier.

- At Auto-G har været med siden starten, vidner om en loyal og seriøs samarbejdspartner, der tænker langsigtet med øje for talentudviklingen af nye danske racerkørere, udtaler Peter Elgaard, Promoter for DTC Motorsport.

Auto-G DTC 2014 vil bestå af syv løbsweekender (se boks). Og da serien samtidig har genoptaget en ældre tradition med et dobbeltløb i forbindelse med Grand Prix Danmark, vil der være otte pointgivende afdelinger til Auto-G DTC mesterskabet, der i 2013 blev vundet af Dennis Lind.

Kæde af grossister og værksteder

Auto-G er en landsdækkende indkøbsforening med 42 autogrossister i Danmark, der forsyner landets autoværksteder med reservedele og andet tilbehør, ligesom man også står bag kæden af Auto Plus-værksteder, som kan findes 130 steder i hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078