23948sdkhjf

Styretøjsudmåling på den lette måde

Udmåling af styretøj og bremser på Hunter Quick Check fra Würth er meget let at foretage, og så tager det ikke ret lang tid.
Testbanen ligger kun nogle ganske få centimeter over værkstedsgulvet, og udover at kunne måle spidsning for og bag, camber for og bag, måler den også bremsernes tilstand på alle fire hjul inklusive bremsebalancen. Bilen skal køres ind på testbanen med en fart mellem 5 og 10 km/t, og bremses så hårdt ned, at ABS funktionen lige netop ikke træder i funktion.

Sensorer i testbanen registrerer bremsningen, og omsætter værdierne til tal på skærmen, men man vil også kunne se skævbremsningen markeret som en stiplet linje i forhold til bilens centerlinje.

Der skal også etableres forbindelse til OBD-stikket, og derved kender maskinen bilens data. Inden udmålingen tilsluttes trykluft til ventilerne, via fjernbetjeningen tastes luftryk og antal kørte kilometer ind, og om nødvendigt justeres lufttrykket automatisk. Udmålingen af de fire hjul foregår ved hjælp af de specielle målplader, der blot skal clipses på dækket med hjælp af to gribearme. Navkapslen kan man blot lade side, da der hverken skal centreres eller kompenseres for fælgkast, da det patenterede kamera- og målepladesystem ganske automatisk forudberegner og kompenserer for den slags.

Forudsætningen er, at de skal placeres, sådan at sensorerne kan læse enhederne på målpladerne, når bilen er skubbet en halv hjulomdrejning frem. Hvor langt bilen nøjagtigt skal skubbes, guides man til via pilemarkeringer på skærmen. Når bilen holder det rigtige sted, registreres spidsningen, som efterfølgende vises på skærmen.

Mere end styretøj

Også batteriets tilstand kan måles, og i det øjeblik klemmerne er sat på minus- og pluspolerne, registreres batteriets koldstartsampere, CCA, og det holdes op mod batteriets nominelle værdi. Med en lille enhed kan dækmønsterdybden måles, og det foregår ganske enkelt ved, at man stikker målesonden ned i dækmønstret, hvorefter resultatet ender på skærmen.

Endelig kan man se, om der skulle være lagret fejlkoder i bilens computer. Men inden man kommer til den procedure, skal man lige sikre sig, at motorlampen er slukket. Til slut printes det hele ud, og præsenteres derefter for kunden.

Dommen

Indtrykket af Hunter Quick Check er rigtig godt. Det er let at anvende, og selv om Deres udsendte ikke har anvendt systemet før, var det hele overraskende let at anvende. I forhold til så mange andre systemer, er her ingen tidskrævende justeringer og korrektioner, inden man kan gå i gang. Yderligere guides man af skærmen på en let og forståelig måde. Det er da også forklaringen på, at hele proceduren inklusive samtlige målinger kan foretages på under tre minutter. Altså forudsat, at man lige har prøvet det et par gange.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125