23948sdkhjf

Nissan Pulsar tilbyder oceaner af plads og komfort

Vi har kørt de første kilometer i Nissan Pulsar og konkluderer blandt andet: Enormt bagsæde og en hverdag stavet med k som i komfortabel.
I det tætpakkede felt i C-segmentet, Golf-klassen, er der dukket en helt ny bil op, Nissan Pulsar, der tager teknisk afsæt i succesen storebror Qashqai. En bil med samme grunddesign som alle de andre klassekammerater: 5-dørs hatchback, frontmotor, forhjulstræk. Og valg mellem benzin- og dieselpower under klappen.

Især på ét punkt stikker Pulsar dog af fra de andre – det er bagsædepladsen. Der er slet og ret oceaner af plads bagerst i den nye japaner. Faktisk lige så stor, ja, efter klassen enorm plads som i Skoda Octavia, der ellers sad ene på det øverste trin af podiet. Nu er der to.

Behagelig motorgang

Under frontklappen i den Pulsar, vi kører her, er en ny 1,2-liters 4-cylindret benzinmotor. Samme motor, som vi kender fra Qashqai. Her har vi rost den nye powerpakke – og det gør vi igen. Moderne konstruktion, der både sikrer en behagelig motorgang og et lavt forbrug. Pulsar præsterer et godkendt forbrugstal på 20 kilometer pr. liter. Hvilket dog ikke ændrer på, at en række af de 3-cylindrede konkurrenter, Ford Focus blandt andre, kører op til 10 procent længere på en liter.

Hvordan en Pulsar så kører? Først og fremmest komfortabelt. Dernæst sikkert. Men ikke sporty – eller dynamisk, som vi siger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093