23948sdkhjf

Dækrazziaer søger vestpå

Efter at have kontrolleret dæk i Nordsjælland og Roskilde er det bilister vest for Storebælt, der skal have kigget dækket efter i rillerne. Læs her, hvor Rådet for Større Dæksikkerhed er henne i dag.
Rådet for Større Dæksikkerhed rykker nu videre fra det nordsjællandske og Roskilde, og bilisterne på Fyn vil de kommende dage være målet for næste dækindsats. Kampagnen slutter 25. september i Østjylland.

Rådet for Større Dæksikkerhed har sat alle sejl til i september måned og vil foretage massive Dækrazzia aktioner i samarbejde med lokale politikredse. Formålet er, at få et overblik over de danske bilers dæktilstand, men især at formidle budskabet om, at køretøjets dæk er den vigtigste sikkerhedsfaktor af alle, hvilket desværre er overset af alt for mange.

Trailere dumper

- Generelt er dækstandarden pæn med god mønsterdybde. Derimod halter det med lufttrykket, ligesom den er helt galt med trailerne, hvor mørnede og flækkede dæk desværre ikke er et særsyn, fortæller direktør Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed, der står bag kampagnen i samarbejde med en række danske politikredse.

Han oplyser, at kampagnen onsdag var i Roskilde, hvor omkring 300 biler fik deres dæk kontrolleret. Politiet havde udskrevet to bøder til bilister med ulovlige dæk. Det er dog frivilligt, om man vil lade sine dæk kigget efter af Rådet for Større Dæksikkerhed.

Dækrazzia-kampagnen blev indledt i sidste uge og ruller i september måned i syv ud af elleve danske politikredse. Flere end 1300 bilister er allerede blevet kontrolleret, så opfyldelse af målsætningen om, at mindst 2000 bilister skal have kontrolleret køretøjet i dette efterår, er godt på vej.

Udover information om køretøjets dæktilstand vil bilisterne også få udleveret informationsmateriale om god dækdisciplin, så budskabet ikke går helt i glemmebogen efter afsluttet kontrol.

Skandinaviske erfaringer

Finland begyndte Dækrazzia konceptet i 1997 og i 2004 fulgte Sverige efter. Her viser erfaringer, at det har en indflydelse på bilisternes bevågenhed og gennem årene er den generelle fokus på dæktryk, dækmønster og dæktype til årstiden blevet bedre og bedre. Dækrazzia i Danmark havde premiere i 2012 og i år er endnu en politikreds involveret. Dækrazzia kampagnen ruller i september måned i syv politikredse, hvor der vil være 15 kontrolsteder.

- Vores mål er det samme, nemlig at udbrede viden om og skabe interesse for køretøjets vigtigste del, nemlig dækket, og vi er utroligt glade for, at vi har fået et godt samarbejde i stand med politiet. Desværre tænker alt for få over, at den eneste kontakt køretøjet har til kørebanen udgøres af bilens dæk, og når kontaktfladen ikke udgør mere end en håndflade pr. dæk, så er det af yderste vigtighed at både dækmønster og dæktryk er i orden – og især i den årstid vi går i møde, siger direktør Volker Nitz.

Derfor er dækkene vigtige

Mange tænker at deres bil er et højteknologisk vidunder og udstyret med alle tænkelige hjælpemidler og sikkerhedssystemer, så hvad kan der gå galt. Det hjælper bare ikke, hvis dækkene er nedslidte eller mangler luft i et sådant omfang, at bilen mister kontakt med vejbanen. Her nytter alverdens elektroniske systemer ikke, og derfor er god grund til at se på sine dæk regelmæssigt. Derudover er der også penge at hente, for gode og velpassede dæk giver også brændstofbesvarelse, hvilket igen giver et positivt bidrag til miljøet.

Læs mere om kampagnen på www.daekrazzia.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078