23948sdkhjf

Arbejdstilsynet uddelte 1779 vejledninger til autobranchen

Der bliver i disse år gennemført særlige tilsynsindsatser, og i Arbejdstilsynets indsats indenfor transportmidler er mere end 600 virksomheder blevet besøgt på halvandet år.
Den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet har gennemført besøg hos i alt 627 virksomheder i perioden fra 15. januar 2012 til 1. juli 2013, og resultaterne er nu at finde i en slutrapport. Det er virksomheder indenfor blandt andet detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, autoreparationsværksteder og undervognbehandling, at Arbejdstilsynet har kigget nærmere på arbejdsmiljøet. Det største antal besøgte virksomheder var under betegnelsen autoreparationsværksteder, der udgjorde 390.

Resultatet af de mange besøg er, at der er blevet givet 1779 mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg, herunder 646 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø og 1133 om muskel- og skeletbelastninger.

De vejledninger omhandlede emner som arbejde under bilen, foroverbøjet arbejde, træk, løft og skub af anhængertræk, ruder og karrosseridele, oplyser Bilbranchen.

Tre strakspåbud

Andet besøg foregik op til et halvt år senere, og det resulterede i 67 afgørelser vedrørende muskel- og skeletbelastninger, herefter 65 af dem i kategorien løft, træk og skub, hvoraf der blev givet tre strakspåbud. I alt endte det med 38 skrifte vejledninger om muskel- og skeletbesvær samt 25 om psykisk arbejdsmiljø.

- Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at virksomhederne har udtrykt tilfredshed med Arbejdstilsynets mundtlige vejledninger ved det første besøg, samt har været tilfredse med hele forløbet, lyder det i slutrapporten.

Hele Arbejdstilsynets rapport kan læses ved at [u] klikke her[/u]
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078