23948sdkhjf

PointBiler ønsker frit grossist-samarbejde

Bilforhandlerkæden har stoppet det eksklusive samarbejde med Mekonomen og vil gerne samarbejde bredt i branchen.
13 forhandlere står i pipeline til at få PointBiler-skilte op på facaden, efter at forhandlerkæden og autogrossisten Mekonomen nu har afsluttet det eksklusive samarbejde, hvor Mekonomen leverede reservedele, værktøj, ekstraudstyr og kunde-vejhjælp til bilforhandlere/værksteder i kæden.

- Dermed står vi frit i forhold til at invitere andre ud at danse, efter at have været forhindret i at komme op i gear i kæden på grund af Mekonomen-samarbejdet, der har afholdt en del forhandlere i at ville være med i vores nye kæde. Måske PointBiler kunne blive forhandlerkæden, der blev platformen mellem de forskellige autogrossister, hvor det står forhandlerne i kæden frit at vælge grossist-samarbejdspartner, siger Leif Støttrup, PointBiler/Bilmessen i nordjyske Farsø. Han stiftede kæden i efteråret 2013 sammen med Aksel Nielsen, PointBiler i Haslev på Sjælland.

Målet er at blive 25 forhandlere i kæden, som skal være kendetegnet af høj kvalitet, gennemsigtighed og samarbejde forhandlerne imellem på tværs i landet.

- Vi er blevet kontaktet af endog rigtig store butikker med 800 salgsbiler årligt, der har vist interesse for vores koncept. Men dem kan vi næppe håndtere som medlemmer. Det typiske medlemsværksted skal sælge 200-250 biler årligt.

- Vi er også blevet kontaktet af brancheaktører om at aftage mange næsten nye valutabiler med kun 4000-8000 kilometer på tælleren, der er vores kerne-salgsbiler. Så vi kan skaffe masser af gode biler. Og vi ved, at mange forhandlere rundt i landet meget gerne vil have del i disse nyere biler, så vi får ikke svært ved at nå vores kædemål, nu hvor vi står frit med hensyn til grossist-samarbejde. Muligvis vælger vi at stå helt frit, siger Leif Støttrup.

Også en af markedets øvrige bilforhandler-kæder har angiveligt vist interesse i samarbejde med PointBiler, men valgte at bakke ud på grund af Mekonomen-samarbejdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094