Er antirustbranchen blevet anløben?
SAMTIDIG FREMSÆTTES DEN påstand, at mange antirustcentre er stavnsbundne via salgsklausuler til at bruge et enkelt produkt på grund af kartellignende dannelser. Og det på trods af, at de private antirustvirksomheder godt kan se mulighederne i at anvende andre og konkurrerende mærker. Disse synspunkter er guf for de konkurrencemyndigheder, vi ved også læser Motor-magasinet med stor interesse. Så måske antirustmarkedet nu skal ruste sig til at blive kigget efter i kanterne.
DISSE PÅSTANDE OG udtalelser må kalde på en sværm af kommentarer fra aktører i autobranchen kom frit frem. Grundlæggende kan vi godt tilslutte os tanken om alle værksteders og operatørers frie valgmuligheder for at vælge de til enhver tid mest optimale produkter og reservedele. Men virkeligheden er dog den, at gode indkøbsaftaler ofte indebærer, at man til en vis grad binder sig til visse leverandører og produkter. I den optimale verden bør man kunne plukke fra alle hylder, til slutkundens og egen bundlinjes fælles tilfredshed. Men sådan er markedet ikke altid skruet sammen. Det kunne være spændende at se, om antirustbranchen blev spydspids for en sådan udvikling.