23948sdkhjf

Prehn: Vinterdæk skal være lovkrav

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn (S), satte sin kollega fra Radikale Venstre, Andreas Steenberg, stævne på FDM Sjællandsringen for at argumentere for, at danskerne skal køre med vinterdæk, når der er vinterføre i Danmark – ligesom det er blandt andet er tilfældet i Tyskland, Sverige og Norge.
- Det handler ikke kun om, at se på antallet af dræbte eller svært tilskadekomne i trafikken, men også om de små uheld, skader på biler og frem for alt forsinkelserne i trafikken, som bilister på sommerdæk i vinterføre er årsag til. Det er ikke rimeligt, at de cirka 20 procent der skøjter rundt på sommerdæk i glat føre, skal forsinke alle de bilister, der har sikret deres køretøj til årstiden, sagde Rasmus Prehn blandt meget andet.

Han finder endvidere, at Trafikstyrelsen og modstanderne af en lovgivning har et problem, når de har entydigt fokus på de meget alvorlige ulykker og bruger ikke evidensbaserede oplysninger fra diverse magasiner, frem for at benytte sig af den senest veldokumenterede og grundige rapport, som FDM har udfærdiget på dansk vintervej. Denne rapport dokumenterer helt klart, at vinterdæk, også i en dansk "grøn" vinter, er det bedste valg.

Andreas Steenberg, transportordfører for Radikale Venstre, er ikke enig i at der skal lovgives, selv om han erkender, at det er helt tydeligt og en god idé, at have vinterdæk på, hvilket han også har selv. Han er dog af den opfattelse, at de danske bilister selv kan finde ud af at sætte vinterdæk på bilen og for ham har det ikke den store betydning, at bilister får skader og bliver forsinket i trafikken, oplyser Dækbranchens Fællesråd i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074