23948sdkhjf

Giv mekanikeruddannelsen et ekstra gear som autoteknolog

Peder Holmriis Jacobsen blev udlært automekaniker i 2012, men valgte at læse videre som autoteknolog på Erhvervsakademi Dania i Viborg.
Autoteknologuddannelsen er en toårig uddannelse, hvor man lærer at arbejde med diagnosticering, reparation og optimering af autoteknologiske produkter samt at kunne varetage funktioner inden for bl.a. ledelse, salg og rådgivning.

- Vi lærer på uddannelsen en masse om salg og service, men også om målinger og diagnosticering", siger Peder Holmriis Jacobsen, der har valgt at udbygge sin automekanikeruddannelse som autoteknolog på Erhvervsakademi Dania i Viborg.

- Det er vigtigt i autobranchen i dag at kunne dokumentere, hvad der er galt med en bil, så dialogen med kunden bliver så konstruktiv som mulig.

- Vi har på uddannelsen en bred vifte af faglige vinkler på autobranchen. Det er personaleledelse, kommunikation samt temaer inden for salg og service. Med uddannelsen ved jeg, hvad jeg snakker om, og det sikrer optimering af et værksted." uddyber Peder Holmriis Jacobsen, og fortsætter:

"Vi har også erhvervsjura, og det er for eksempel aktuelt, hvis jeg skal starte som selvstændig. Jeg har som opgave udarbejdet en forretningsplan for en fiktiv klargøringsvirksomhed, fortæller han.

Kombinerer teori og praksis

Autoteknologuddannelsen handler om biler, men samtidig lærer man at kombinere teori og praksis og håndtere både de tekniske og kommercielle problemstillinger inden for autorelaterede brancher. Uddannelsen arbejder således både med innovation og design, motorstyring, karrosseri, ledelse, økonomi og personalejura.

På uddannelsens 4. semester skal man specialisere sig inden for et selvvalgt fagområde. Specialiseringsdelen foregår i tæt samarbejde med en virksomhed, hvor den studrende skal kunne demonstrere evner til at kombinere teori med praksis.

Peder Holmriis Jacobsen arbejder i praktikperioden hos Dahl Pedersen i Viborg, som er et Volvo- og Renaultværksted. Hans opgaver handler om markedsføring, salg og service.

Studieture til USA

De studerende på autoteknolog uddannelsen på Erhvervsakademi Dania i Viborg kommer enten som erhvervsuddannede eller med f.eks. en HTX-eksamen.

- I løbet af ugen har vi to dage med teori og to dage på værksted. Fredag er studiedag, hvor vi ofte laver projekter sammen, siger Peder Holmriis Jacobsen.

På tredje semester afholdes en studietur, og den går oftest til USA, hvor de studerende spiller en markant rolle i planlægningen. Niels Bruun, koordinator på uddannelsen, fortæller:

- Vi besøger forhandlere og flere store værksteder i Californien, samt Sema Car Show i Las Vegas. Studieturen har et stort fagligt indhold, hvor der dog også er plads til både kultur og sociale oplevelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063