23948sdkhjf

HC-Cargo introducerer et nyt lejeprogram

Efter gennemgående udvikling bliver firmaets nye program af kugle- og nålelejer nu frigivet til markedet.
Det er vigtigt at følge markedsudviklingen inden for motorer og tilhørende komponenter, når man udvikler nye produkter. Derfor har HC-Cargos team af produkteksperter udviklet og testet det nye program af kugle- og nålelejer under ekstreme forhold. Dette gør, at programmet lever op til de høje krav, der i dag stilles fra OEM-producenterne.

Bilproducenters nye teknologier presser lejeproducenterne til at udvikle lejer, der kan modstå stadigt højere driftstemperaturer. Denne udvikling skyldes, at moderne motorer har mere kompakte motorrum, og dermed mere kompakte enheder, som udvikler højere temperaturer. Udstyr såsom aircondition, effektive katalysatorer og partikelfiltre samt kompakte generatorer resulterer i stigende temperatur i motorrummet, og det sætter krav til en større ydeevne hos lejerne.

- Vores nye program af lejer er af en kvalitet, der er højere end eftermarkedsstandarder for lejer. Vi kan dermed tilbyde vores kunder et forbedret og optimeret program af lejer med længere levetid og forbedret ydeevne, siger produktspecialist Kjeld Brink.

Renoverede startere

Lejerne er blevet udviklet og fremstillet med stort fokus på præcision, vibrations- og kvalitetskrav fra eftermarkedet. For at sikre længere levetid for lejerne, har producenten blandt andet tilført en kvalitetsfedt, der kan modstå de høje temperaturer. Derudover er der blevet optimeret på andre parametre med det formål at sikre en god beskyttelse mod udefrakommende partikler. Samtidig er lejerne lavet til at kunne klare flere omdrejninger og højere belastning end standard EMQ lejer.

- Vores nye program af lejer benyttes allerede i dag i vores egne renoverede startere og generatorer. Dermed er de med til at sikre kvaliteten af vore renoverede enheder nu og i fremtiden. Dette betyder, at vi har etableret et bredt sortiment af EMQ lejer, som opfylder disse nye driftskrav, til blandt andet startere, generatorer, dynamoer og dynastartere, siger Kjeld Brink.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117