X5 på glatis
Kan den kravle op ad bjerget? Og kan den komme ned igen? Vi kører den nye BMW X5 på det mest drilagtige underlag: Sammenkørt sne.
I farten kan det være svært at kende en X5 tredje generation fra den foregående, men tydeligt er det alligevel, når man ser forlygter og de to "nyrer", der danner grillen: Forlygterne er væsentligt bredere og bilen har næsten et lidt asiatisk ansigt, mens nyrerne slet og ret er store.
At det nye store X vitterligt kører effektivt i terrænet, har vi netop oplevet ved en special-test i Norge. Op og ned ad drilagtige strækninger dækket af sne. Op får bilen hjælp af de elektroniske spær, der hjul for hjul finder det optimale greb til hvert enkelt hjul.
Og ned igen: Her hjælper bilens hill descent med til at finde det størst mulige greb i underlaget altså her glatglat sne.
Vi tester systemet: Forsøg et: Kører ned med ABS-bremserne i bund her er det store X nogen lunde stabil, men her er så glat, at nogle af dækkene alligevel kurer. Forsøg to: Vi kører ned med hill descent slået til: Bilen kravler helt stabilt ned uden at bare ét dæk slipper.
Billigste X5 er den baghjulstrukne, og dermed ikke firehjulstrukne sDrive25d til 1,1 mio. kr., billigste med træk på det hele koster 1,16 mio. kr., der er prisen for xDrive25d.