Gigantordre på elbiler til Danmark
Kæmpe køb af elbiler gør Avis Biludlejning til den dominerende danske flådeejer af elbiler til leje.
Elbilerne skal nu lejes ud til kommuner og andre offentlige institutioner, men selvfølgelig også til private.
- Det seneste år har vi vist det offentlige, kommunerne og de private danskere fordelene ved at leje elbiler med alt inkluderet. Det er ikke kun grønnere men også billigere end benzinbiler, siger Kasper Gjedsted, adm. direktør for Avis Biludlejning i Danmark.
- Jeg er derfor også glad for at kunne tilbyde endnu flere muligheden for at køre elbiler, tilbyder han.
Den store udvidelse af elbilflåden åbner for mange muligheder med henblik på skifte til miljøvenlig transport, for med købet udlejer selskabet nu både personbilen Nissan Leaf, den lidt større og rummelige Nissan EV Evalia samt elvarevognen Nissan E-NV200.