23948sdkhjf

SBS styrker distributionen med satellit

Etablerer nyt lager med NK reservedele i hovedstadsområdet.
UDVIDELSE SBS Automotive udvider nu serviceringen af virksomhedens mange sjællandske kunder. Virksomheden er nemlig godt på vej med et nyt ”satellit-lager” for NK reservedele i hovedstadsområdet.

- Vi vil gøre det så let som muligt for vore kunder. De bliver dagligt mødt med store krav om logistik og høj service, hvor de skal kunne levere varer, de ikke selv har på lager, med kort varsel. Det er her, vi kan understøtte deres forretning endnu bedre med det nye lager. Det skal fungere som back-up for centrallageret i Støvring med de NK-dele, som en grossist normalt ikke selv lagerfører, fortæller Lars From, CSO hos SBS Automotive.

Færre tabte ordrer

- Med vores back-up lager vil kunderne opleve færre tabte ordrer, fordi vi nu kan reagere endnu hurtigere på et bredere program, siger Lars From og uddyber.

- Vi tilbyder, at varerne kan afhentes alle hverdage fra en placering tæt ved motorvejsnettet. Bestilling sker via vores sædvanlige salgssupportere, der i løbet af få minutter kan gøre varen klar til afhentning. Kunden behøver derfor ikke at tænke i nødkøb, men kan i stedet levere den velkendte NK-kvalitet, når der er pres på.

Lars From understreger endvidere, at den udvidede leveringsservice sker uden ekstra omkostninger for kunderne.

Langt fremme med planerne

SBS Automotive er godt i gang med etableringen, der bliver på den københavnske vestegn.

- Vi er langt inde i etableringsforløbet. Vi har lavet et logistiksamarbejde med Scan Auto & Dybbroe, hvor vi lejer os ind på deres lager i Glostrup, der med adresse på Smedeland ligger rigtig godt trafikmæssigt. Derudover har vi personalet på plads, ligesom vi har defineret lagersammensætningen. Vi forventer at kunne åbne NK satellitten i sidste halvdel af april, og vil melde mere ud, når vi kommer lidt tættere på, slutter Lars From, der pointerer, at der udover logistiksamarbejdet er vandtætte skodder mellem de to virksomheders forretninger på Smedeland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125