23948sdkhjf

Tenneco indgår i nyt EU-undervognsprojekt

Projekt EVE skal forbedre sikkerhed og energieffektivitet i fremtidens køretøjer.
PRESTIGEPROJEKT Innovative Engineering of Ground VEhicles with Integrated Active Chassis Systems – er noget bilbranchen med stor sandsynlighed vil høre meget mere om i de kommende år. Projekt EVE, som det af praktiske grunde betegnes, er et EU-finansieret projekt, som skal arbejde med udvikling af højteknologiske systemer for bremser, aktiv affjedring og dæktrykskontrol for både on road og off road køretøjer.

Et specielt onlineudviklings- og testprogram er ved at blive etableret mellem alle partnerne, som er med i projektet, der er en del af EU Kommissionens Horizon 2020-program. Dette har til formål at fremme innovative produkter. Tenneco er netop blevet inviteret til at deltage for at bidrage med sin ekspertise inden for aktive undervogne.

Stor anerkendelse

- Invitationen til at være med i dette prestigeprogram er en stor anerkendelse af Tennecos ekspertise inden aktive undervogne baseret på vores Acocar. Vi er stolte over at kunne tilbyde vores erfaring og knowhow både inden for design og tests for dette akademiske partnerskab. siger Timothy Jackson, der er øverste udviklingschef i Monroe, som ejes af Tenneco

Acocar er et letvægts-, fuld aktivt-, forbrugsbesparende system, der giver overlegen styring af bilen. Kørselssikkerheden er i top, og kørselskomforten har aldrig været så god som denne. Med en kombination af actuatorer og elektroniske ventiler styres oliestrømmene inde i støddæmperne. Dermed kontrollerer både rullebevægelser og duvebevægelser, så køretøjet holdes mere vandret. Samtidig holdes dækkene i meget bedre kontakt med vejbanen.

Samarbejdspartnerne

EU-projektet EVE er etableret i januar i år. Partnerne er Ilmenau University of Technology, Tyskland; University of Pretoria, Sydafrika; TU Delft, Holland; Chalmers Universitet, Sverige; Virginia Tech’s College of Engineering, USA; Gerotek Test Facilities, Pretoria, Sydafrika; SKF’s Automotive Development Centre, Göteborg, Sverige; dSPACE, Paderborn, Tyskland; Instituto Tecnológico de Aragón, Spanien og ESTEQ, Sydafrika.

Projektet har modtaget støtte fra Horizon 2020 programmet under Marie Skłodowska-Curie grant agreement No 645736.

Tenneco, som er moderselskab for både Monroe og Walker, har hovedkontor i Lake Forrest i staten Illinois, USA. Selskabet er vokset til nu at have 29.000 ansatte på verdensplan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.164