Bilfestival i tre byer til juni
Dansk Bilbrancheråd laver roadshow om til bilfestival.
Det er første gang de to foreninger er vært for et arrangement af denne type, hvor det er meningen at ramme en perfekt blanding af hyggeligt samvær, netværk, relevante faglige indslag og så ikke mindst biler.
Tidligere har CAD afholdt roadshow tre gange hvert andet år, hvilket har fundet sted fem steder (på tekniske skoler), senest i foråret 2013.
- Alle opfordres til at dukke op til Bilfestivallen i den sjoveste, flotteste eller vildeste oldtimer, newtimer eller på en veteranmotorcykel - og ser man på de tilmeldinger, der allerede er kommet ind, så bliver der noget at kigge på alle tre dage, lover direktør Erik Rasmussen, DBR, og indkøbschef i CAD Indkøb, Niels Bork.
- Gæster, der kommer uden bil, er akkurat ligeså velkomne. Det er dog en betingelse for at deltage på Bilfestival, at man er medlem af enten Dansk Bilbrancheråd eller CAD Indkøb eller er anbefalet eller inviteret af et medlem af de to foreninger, tilføjer de.
Er man ikke medlem af Dansk Bilbrancheråd, men har lyst til at deltage på Bilfestivallen, så kontakt den nærmeste lokalforening eller Dansk Bilbrancheråd.
Bilfestival tre steder til juni
1. juni i Fredericia, Cirkuspladsen, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
2. juni i Ringsted, Dyrskuepladsen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted
3. juni i Støvring, Cirkuspladsen, Vestre Primærvej 7, 9530 Støvring
1. juni i Fredericia, Cirkuspladsen, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
2. juni i Ringsted, Dyrskuepladsen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted
3. juni i Støvring, Cirkuspladsen, Vestre Primærvej 7, 9530 Støvring
Stort messetelt
Deltagere opfordres til at tilmelde sig i god tid, så arrangørerne får bestilt rigeligt med forplejning. Arrangørerne sørger for gratis mad og drikke til forhåndstilmeldte gæster, så man har noget at stå i mod med, når man turnerer pladsen med de mange flotte biler på biltræf-delen af arrangementet over mod messeteltet, hvor bilbranchens vigtigste partnere deltager med nye produkter og specialviden.
Det er i messeteltet man kan møde Dansk Bilbrancheråds vigtigste partnere og en stor del af CAD Indkøbs leverandører samt repræsentanter fra den lokale tekniske skole, som kan informere om EUX lærlinge-uddannelsen.
Tilmelding hurtigst muligt på www.dbr.dk/tilmelding