23948sdkhjf

Skatteforslag finansierer ikke sig selv

Teoretisk indtægt ved afgiftssænkning er angiveligt væk.
AFGIFTER Liberal Alliances forslag om en én procents sænkning af registrerings-, benzin- og dieselafgifter bygger på forældede tal. Det finansierer ikke helt sig selv, sådan som beregninger ellers tidligere har vist.

- Med de nuværende skøn for selvfinansieringsgrader ville forslaget ikke være selvfinansierende, erklærede skatteminister Benny Engelbrecht (S), da Folketinget debatterede Liberal Alliances beslutningsforslag.

Her stoppede regeringens begrundelse for at afvise forslaget, der i teorien giver et netto overskud på 25 millioner kroner. Muligvis fremkommer detaljerne i de opdaterede beregninger i udvalgsbehandlingen.

Udhuler velstand

Skatteordfører Ole Birk Olsen (LA) er sådan set ligeglad, om det lille plus er vendt til nul eller et lille minus.

- Med en så høj en selvfinansieringsgrad bør man under alle omstændigheder lade være med at opkræve skatterne, pointerede Ole Birk Olsen.

- En selvfinansieringsgrad på for eksempel 90 procent betyder, at hver gang man får 10 kroner i kassen, ødelægger man samfundsvelstand uden for statskassen for 100 kroner. Det bør man jo ikke gøre, sagde Ole Birk Olesen.

Hans forslag har støtte eller sympati hos de andre partier i blå blok.

Bilister er statens malkekøer

Forslaget er kun en hundrededel af Liberal Alliances politik på dette felt. Partiet vil have købsafgiften helt fjernet.

- En bilejer er en malkeko for statskassen, opsummerede Ole Birk Olesen.

- Der er så store afgifter på køb af bil, på brug af bil gennem benzin- og dieselafgift, grøn ejerafgift og afgift på ansvarsforsikringen, at bilejerne betaler over 40 milliarder kroner til statskassen hvert eneste år. Til sammenligning er samfundets omkostninger kun 17 milliarder ved at have biler kørende, anfører skatteordføreren fra Liberal Alliance.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11