23948sdkhjf

24.000 danske biler tilbagekaldes

Toyota og Nissans airbag-problemer betyder, at knap 24.000 danske biler tilbagekaldes.
FEJL Her til morgen blev der på verdensplan tilbagekaldt 6,5 millioner biler, da en airbagfejl er blevet opdaget. Det er mærkerne Toyota og Nissan, der står bag tilbagekaldelserne, og i Danmark får det også stor betydning. De omtalte airbags er mistænkt for på verdensplan at stå bag flere dødsfald. Dog kender de to importører ikke til nogle ulykker i danske biler.

Værst ramt er Toyota, hvor den danske kundechef, René Mouritsen, oplyser til Ritzau, at de vil indkalde 21.000 biler til tjek.

- Der er en risiko for, at airbagsene ikke virker efter hensigten. Ejerne af de biler, som skal tjekkes, vil modtage en besked om indkaldelse, siger han til Ritzau.

De tilbagekaldte Toyota-modeller har forladt produktionsbåndet i årene 2002 til 2007 og drejer sig for om Avensis Verso og Sportsvan (marts 2003 til juli 2005), Corolla (maj 2002 til november 2003), Yaris (maj 2005 til juli 2005), Hilux (juni 2005 til december 2005) og Raw4 (juni 2003 til oktober 2005).

Hos Nissan drejer det sig om 2688 biler, oplyser Ann Strøby, PR Manager hos Nissan Danmark, til samme medie.

- Det drejer sig om, at der er en fejl i forsædepassagerens airbag, som kan forårsage overtryk i airbaggen. Det er ikke farligt, og den eksploderer ikke i hovedet på folk, forklarer hun og uddyber, at deres tilbagekaldelser er biler fra årgang 2004 til 2006 i modellerne Navara pickup, Almera, Tino, Terrano II, Pathfinder og X-Trail.

Fejlen er forårsaget af airbags leveret fra firmaet Takata. Siden 2008 er der tilbagekaldt over 21 millioner biler på verdensplan på grund af mulige fejl i airbags fra Takata, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078