23948sdkhjf

Nul fartbøder til dine kunder

Lindgaard Pedersen A/S har udviklet fartbegrænseren MySpeed, der kan kobles på også nyere bilers standardmonterede fartpiloter.
ELEKTRONIK For at hjælpe bilisterne med at slippe for de efterhånden mange fotovognes blitzlys, og for at højne trafiksikkerheden, har Lindgaard Pedersen A/S udviklet sin MySpeed fartbegrænser, som værksteder og bilsalgsafdelinger med fordel kan tilbyde kunderne at få installeret – også som supplement til en allerede eksisterende fartpilot i en nyere bil.

MySpeed fås også med integreret fartpilot, og prisforskellen med og uden fartpilot er minimal, da de omfattede dele er næsten lige så mange og identiske.

Med en fartbegrænser slipper bilisten for at tage øjnene fra vejen for at holde øje med speedometeret – eller for at skulle betjene en af de fartkontrol-apps på mobilen, der også mindsker koncentrationen om trafikken.

Når man kører den ønskede maksimale hastighed et givent sted, aktiveres MySpeed ved et tryk på den lille kontakt, der er monteret på instrumentbordet. Sker det ved 50 km/t, kan man ikke umiddelbart køre stærkere, medmindre man deaktiverer kontakten igen eller laver et kortvarigt ”kickdown” på speederpedalen. Når man kører ud af byen, og møder eksempelvis 80 km/t skiltet, aktiveres knappen igen, så MySpeed sikrer, at man heller ikke på landevej kører stærkere end den valgte hastighed.

MySpeed er en lille elektronik boks, der bliver monteret i bilen uden at påvirke bilens ledningsnet. Elektronik-produktet kan monteres på alle biler, blot der er elektronisk speeder.

MySpeed er Lindgaard Pedersens nyeste produkt under E-Cruise paraplyen, der også tæller fartpiloter, faste fartbegrænsere, Øko-kørsel samt PTO styring.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089