Nissan åbner konceptbutik i Taastrup
Kunden kommer i centrum og åbningen fejres med åbent hus og gode tilbud.
I weekenden tilbydes samtidig finansiering ved køb af ny bil med en rente på 0,95 procent. Og alle, der har en Nissan model, der er mellem 0 og 5 år gammel, kan få gratis skift af olie samt filter. Værd at nævne er også, at ved køb af en ny Nissan i denne weekend, fås en rust-undervognsbehandling med i prisen.
Kunden i centrum
Nissan’s danske landechef Ralph Gonsalves udtaler:
- Vi glæder os rigtig meget til at åbne dørene for den nye konceptbutik i Taastrup. Igennem de seneste fem år har Nissan firedoblet salget, og er dermed blandt de hurtigst voksende bilmærker i Danmark. Med denne styrkelse af forhandlernetværket føler vi os godt rustet til fortsat vækst.
Han tilføjer, at han er spændt på at se kundernes reaktion på det nye showroomkoncept.
- Selv om det lyder som en floskel er udgangspunktet: kunden i centrum. Idéen er, at butikken bygges op omkring kunderne i stedet for kun produkterne. Når der handles bil, sker det inde i udstillingslokalet og ikke som før i små kontorer. Rundt om står så biler og tilbehør, som kunden kan blive inspireret af, mens der handles. Ligesom de seneste nyheder altid vil være det første, kunden møder ved indgangen, siger han.
En af de ting, der møder de besøgende hos den nye Nissan forhandler i Taastrup, er de store bogstaver på bagvæggen, der siger: ”oplevelser som giver anbefalinger”. Det løfte til kunderne er omdrejningspunktet i den nye butik. Filialdirektør Thomas Klahn forklarer:
- Vi sætter barren højt fra starten af. Alt i butikken er nyt, og alt er derfor også muligt. Vi har skrevet denne tekst på bagvæggen, hvor alle - både kunder og personale - kan se den. Dermed holdes alle op på løftet. Det er lidt modigt, men vi er alle klar til at stå på mål for udfordringen.
Den nye butik befinder sig på Roskildevej 323 i Taastrup.