23948sdkhjf

Bilbranchen indtager Bornholm

Bilbranchen er klar til at tage til Folkemødet på Bornholm med budskabet: Læg de danske bilafgifter om.
FOLKEMØDET Som et nyt tiltag deltager Bilbranchen under DI i år på Folkemødet på Bornholm fra torsdag den 11. juni til lørdag den 13. juni. Målet er at tale med politikere, embedsmænd og andre interesserede om, hvordan det nuværende værdibaserede afgiftssystem er til skade for både miljø og trafiksikkerhed.

I samarbejde med De Danske Bilimportører og FDM er der udarbejdet materiale, som sætter fokus på ulemperne ved det nuværende afgiftssystem. To Golf GTE hybridbiler er desuden udsmykket med mærkater, der informerer om de mange teknologiske landvindinger i moderne biler, der i dag straffes med de danske bilafgifter.

Udvalgte folketingspolitikere tilbydes transport rundt på øen i bilerne mod til gengæld at tage en snak med Bilbranchen om, hvordan den nuværende registreringsafgift bør erstattes af en løbende afgift baseret på bilens tekniske kriterier. Selv om Folketingsvalget har reduceret antallet af politikere til Folkemødet, er der allerede god interesse for tilbuddet.

I løbet af Folkemødet kan man følge Bilbranchen på den nye Facebookside - www.Facebook.com/Bilbranchen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109