23948sdkhjf

Da bilimportørerne oplevede klimaforandringer

Aircon har været et vigtigt forretningsområde for De Danske Bilimportører i næsten halvdelen af deres levetid. Udviklingen har været markant, siger leverandør.
JUBILÆUM Der var ikke nogen, som snakkede om aircondition for 75 år siden. Dengang rullede man blot vinduet ned, når man trængte til en smule luftforandring i automobilet.

I midten af 1980’erne begyndte der imidlertid at blæse nye vinde ind over bilindustrien. Klimaanlæg til de firehjulede var under udvikling. Ikke mindst hos tyske Waeco, der hurtigt blev toneangivende på markedet, og som i dag har klimaværksteder over hele Europa.

I 1988 blev Waeco også en del af historien hos De Danske Bilimportører, og aircon-specialisten har haft et tæt samarbejde med mange af de danske bilimportører.

Per Flensted, adm. direktør i Dometic Waecos danske afdeling i Taulov ved Fredericia, tegner et historisk rids:

- I de første år oplevede vi en stor bølge af eftermontering af aircondition i Danmark, hvilket hang sammen med den høje bilbeskatning. Fra årtusindeskiftet hjalp Waeco enkelte bilimportører med at få overgemte modelserier opgraderet med aircon. I de senere år har det i højere grad handlet om servicering og opkvalificering af medarbejdere af de danske bilimportørers forhandlere, så de er godkendte til airconservice.

Ny standard for komfort

Alene i Danmark har Waeco i dag omkring 2.300 fyldestationer stående på landets klimaværksteder. Per Flensted betegner da også aircon som et særdeles vigtigt forretningsområde for De Danske Bilimportører.

- Selv om aircon kun skriver sig ind i knap halvdelen af De Danske Bilimportørers 75 år lange historie, så er der tale om et særdeles centralt kapitel. Fordi udviklingen af klimaanlæg til bilen var med til at sætte helt nye standarder for bilejerens opfattelse af komfort, siger direktøren.

Waeco i Taulov ved Fredericia er blandt andet hjemsted for Waeco AirCon School, der har stor succes med kompetencegivende todageskurser – godkendt af KMO – til mekanikere, som arbejder med aircondition.

Artiklen er en del af temaet DBI 75 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094