23948sdkhjf

Danskerne tror på sne og is i sommerferien

Set ud fra dækvalget på 18 procent af de danske biler, ser det ud til at blive en kold sommer. Hver femte kører nemlig stadig på vinterdæk.
GUMMI Hos dækimportørerne ved man, at når bilisterne kører på vinterdæk sommeren over, så er dækkene alvorligt slidt, når næste vinter kommer, og det kan være farligt. Derfor konkluderer Kenneth Saust, formand i Dækimportørforeningen.

- Både sikkerhed og økonomi lider, når man kører på vinterdæk om sommeren, siger han.

Problemerne kan endvidere blive endnu større, når temperaturerne for alvor bliver sommerlige og runder de 20 grader. Det er dækimportørernes erfaring, at vinterdæk giver en mere slingrende kørsel og at slidte vinterdæk styrer langt ringere end sommerdæk, når vejene er varme og tørre.

Flest vinterdæk på Sjælland

3910 personbiler blev besigtiget på 27 forskellige steder i Danmark i uge 25. Optællingen viser, at 18 procent af personbilsvognparken stadig kører på vinterdæk. Værst var det på Sjælland, hvor 20 procent stadig havde de forkerte dæk til årstiden, hvorimod status i Jylland var på samme niveau som sidste års tælling, nemlig 17 procent.

Ifølge "dæktællerne" er det overvejende de små biler og de ældre biler, der kører på de forkerte dæk til årstiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117