23948sdkhjf

Flere solrige racerdage

Grossisten au2parts melder om overvældende opbakning.
RACE Sommeren har budt på masser af racerdage hos autogrossisten au2parts til både Classic Race Aarhus og senest Copenhagen Historic Grand Prix. Et par succesfulde arrangementer, der begge har oplevet den danske sommer fra sin bedste side.

Solskin, burger, og racerløb – scenen var sat til både Classic Race Aarhus og Copenhagen Historic Grand Prix, da au2parts inviterede kunder og forretningsforbindelser til at have en fornøjelig dag i henholdsvis Mindeparken i Aarhus og på Bellahøj i København.

- Opbakningen til vores to arrangementer har i år været overvældende. Begge arrangementer har haft en stor stigning af besøgende, så hver en kvadratmeter på standen er udnyttet, fortæller au2parts’ direktør Niels Skak og fortsætter:

- Vi er glade for at vores kunder og forretningsforbindelser har lyst til at bruge en dag sammen med os, så der er mulighed for en uformel snak, når lyden af racerbiler ellers tillader det.

Flere motorløb

Au2parts har både til CRAA og CHGP stand på første parket, så der er rig mulighed for at se både racerløb med historiske biler såvel som de topmoderne DTC-racere på nært hold.

Selskabet er desuden sponsor af Jan Magnussen, der til begge arrangementer gav indlæg til standens gæster om weekendens løb og hans historie generelt inden for både dansk og udenlandsk motorsport.

Sensommeren byder på endnu mere motorløb for au2parts. Der afholdes flere kundearrangementer på både Jyllandsringen og Sjællandsringen, hvor kunder kan prøve kræfter med blandt andet en Scirocco. Ligeledes er AutoPartner repræsenteret, når der afholdes AutoPartner Grand Prix Danmark på Jyllandsringen den 29.-30. august, hvor der vil være bespisning for au2parts kunder samt egen tribune, mens AutoPartner værkstederne afholder VIP-arrangement hos Jan Magnussen i et særskilt telt i paddock-området med bespisning klods op af Magnussens team, så der kan følges med på nært hold, når mekanikere og teknikere har travlt med at klargøre bilen. Derudover er der selvfølgelig indlæg af Jan Magnussen om dagens løb.

Se au2parts film fra dagen her:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253