23948sdkhjf

Hankook vinder atter designpriser

For andet år i træk vinder koreanske dækproducent priser fra Red Dot og IDEA.
DÆK-INNOVATION Priserne er et udtryk for Hankooks stigende internationale anerkendelse for teknologisk innovation og fremtidsrettet køreteknologi, oplyser selskabet.

Hankook vandt priserne for sine konceptdæk, som er udviklet i samarbejde med det tyske universitet Pforzheim. Hankook blev både tildelt den prestigefyldte designpris Red Dot Design Award 2015 og den anerkendte IDEA (International Design Excellence Award) 2015 pris.

Det er studerende ved universitetets fakulteter for design, ingeniører og forretningsudvikling, som slog sig sammen med Hankook for at udvikle de nye konceptdæk Alpike, hyBlade og Boostrac, som har fået en meget god modtagelse.

Hankooks Boostrac fik topplaceringen ”Best of the Best” i Red Dot Design Award kåringen. Det er første gang i historien, at en dækproducent vandt kategorien ”mobilitet”.

Samtlige tre konceptdæk vandt tilligemed IDEA’s 2015 pris. De tre konceptdæk er produceret i samarbejde mellem Hankook og universitetet Pforzheim under mottoet ”A Great Challenge for a Great Change”. En vigtig del af udfordringen var at udvikle fremtidsrettede dækkoncepter, som har ydeevne under ekstreme køreforhold, eksempelvis de type miljøer som kan blive resultatet af klimaændringerne som følge af global opvarmning.

Tre nye teknologier
Boostrac har en variabel mønsterblokstruktur, som kan ekspandere, når der behov og dermed sikre et bedre greb. Dækket er specielt nyttigt ved stigninger og under grus- og ørkenlignende forhold.

Alpike er designet med unik kapacitet for udvidelse af omkredsen for at øge frihøjden i områder med masser af sne, mens hyBlade er udstyret med et mønster, der sikrer kørsel i vand, og sidepigge gør det mulig at dræne vand effektivt samt at styrke dækkets vejgreb og styreegenskaber i perioder med kraftigt regnvejr.

- Vi er meget stolte over denne anerkendelse fra verdens vigtigste designpriser to år i træk. For os er det en stor inspiration til at fortsætte vores satsning på forskning og udvikling og for at forsætte og være den bedste dækproducent inden for design og teknologi, også i fremtiden, udtaler Seung Hwa Suh, CEO hos Hankook.

Prisuddelingen finder sted den 25. september i Red Dot Design Museum i Singapore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172