23948sdkhjf

Alle vil have fingrene i fyldestationer

Salg af miljøvenlige fyldestationer, der samtidig viser sig at være lig med god afskrivning, er eksploderet.
AIRCON 2015 tegner til at blive et rekordår for Dometic Waecos salg af fyldestationen ASC 2500 Low Emission. Også de mindre klimaværksteder har fået øjnene op for fyldestationen, der vinder på effektivitet og genanvendelse.

De har haft mere end almindelig travlt hos Dometic Waecos danske afdeling i Taulov ved Fredericia. Efterspørgslen på fyldestationen ASC 2500 Low Emission er nemlig skudt i vejret.

- Fra juni og frem til i dag har været nogle af de mest travle måneder hos os nogensinde, når det gælder salg af fyldestationer med Low Emission. Selvfølgelig er en del af forklaringen, at der altid opstår travlhed på klimaværkstederne, når sommeren kommer, og der er behov for en ny maskine. Men vi mærker først og fremmest, at værkstederne har fået øjnene op for, at der er god økonomi i at investere i effektivt udstyr, siger Martin Christensen, key account manager hos Dometic Waeco.

Ni minutter hurtigere
Fyldestationen er ni minutter hurtigere end andre fyldestationer, og det betyder, at klimaværkstedet ofte kan nå at lave airconservice på flere biler om dagen end med deres gamle maskine, siger Martin Christensen og fortsætter regnestykket:

- Nogle værksteder vælger at lægge omkring 30.000 kroner på bordet for en fuldautomatisk ASC 2500 Low Emission – med en typisk afskrivning på tre til fem år – og det viser sig i mange tilfælde at være en investering, som betaler sig. Vi har oplevet flere værksteder, som i løbet af nogle få måneder har lavet så mange aircon services, at maskinen har tjent sig hjem.

Andre værksteder vælger at lease. En ASC2500 Low Emission kan således leases fra 534 kroner pr. måned.

- Værkstedets nettofortjeneste for hvert service-tjek ligger typisk på mellem 500 og 700 kroner, når den hurtige fyldestation foretager service, så efter 12 services på et år begynder maskinen at give overskud, forklarer Martin Christensen.

Bedre arbejdsmiljø
Men ifølge key account manageren er det ikke udelukkende kroner og øre, der har fået klimaværkstederne til at bestille fyldestationer af mærket Low Emission som aldrig før. Som navnet antyder, handler det også om miljø og genanvendelse. Fyldestationen garanterer nemlig hele 99,8 procent genanvendelse, når der suges olie- og kølemiddelrester i bilens klimaanlæg.

- Ét er, at der selvfølgelig er god økonomi i at kunne genanvende så meget kølemiddel som muligt. Noget andet er, at kølemidlet ikke kommer i berøring med mekanikeren, hvilket er med til at højne arbejdsmiljøet. Det parameter er af betydning for klimaværksteder, som eksempelvis går efter en ISO-certificering, siger Martin Christensen. mich
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094