23948sdkhjf

Bosch vil gøre op med spøgelsesbilisme

Den tyske industrikoncern er på banen med en cloud-baseret software, der både kan identificere og advare spøgelsesbilister og modkørende. Løsningen forventes at være klar næste år.
SIKKERHED Det vil ikke tage længere end ti sekunder at advare spøgelsesbilisten med Bosch’s nye løsning. Det cloud-baserede system fungerer ved at registrere bilens bevægelser og sammenligne dem med den tilladte kørselsretning i en webdatabase. Skulle disse ikke stemme overens, bliver føreren lynhurtigt alarmeret om, at bilen kører i den gale retning. I samme instans advares også de modkørende. Til sammenligning tager det typisk adskillige minutter at sende en lignende advarsel ud i radioen.

Det nye advarselssystem vil være tilgængeligt fra 2016 som en cloud-tjeneste. Det består udelukkende af et softwaremodul og kan derfor integreres nemt i andre enheder, som eksempelvis eksisterende apps, infotainment-systemer eller nødopkaldskoncepter.

Men softwareløsning er som cloud-koncept afhængig af regelmæssige, anonymiserede oplysninger om forskellige køretøjers position for at kunne fungere efter hensigten. Alle disse informationer sendes til skyen og lagres og analyseres. Og jo mere forbundne alle køretøjerne er, jo stærkere vil det usynlige ”sikkerhedsnet” være, hvilket i sidste ende højner chancen for, at spøgelsesbilisme opdages og stoppes i tide.

Spøgelsesbilisme er desværre et velkendt fænomen, der meget ofte fører til alvorlige ulykker, hvor næsten hver tredje af disse ender fatalt og sker typisk allerede inden, der er kørt længere end 500 meter i den forkerte retning. Alene i Danmark var der i 2014 ca. 150 tilfælde af spøgelsesbilister ifølge Vejdirektoratet. -frpe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131