23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyheder fra sportens verden i ind- og udland.
ET UVEJR AF ORKANSTYRKE ødelagde det meste af sæsonfinalen i TUDOR United Sports Car Championship, 10-timers løbet Petit Le Mans på Road Atlanta i Georgia. Det meste af løbet blev afviklet efter safetycar og blev helt afbrudt efter cirka otte timer. I klassen GTLM nåede Jan Magnussen/Antonio Garcia sjettepladsen i Corvette, hvilket gav et slutresultat som nr. 3 i kørernes mesterskab. Magnussen og Garcia kan dog glæde sig over at vinde det prestigefulde Tequila North American Endurance Cup for klassen, der er en løbsserie bestående af langdistanceløbene i Daytona, Sebring, Watkins Glen og Road Atlanta

DE UNGE DANSKE KARTINGKØRERE fortsatte i femte og sidste afdeling af det åbne tyske mesterskab den fornemme medaljehøst i 2015. I Kerpen sluttede Emil Dose på en samlet tredjeplads i KF Junior, mens Andreas Jochimsen ligeledes sluttede på tredjepladsen i KF. Her blev Christian Sørensen nr. fire. Alle kører for det nye danske team Storm Development, der efterfølgende kunne lade sig hylde for en samlet andenplads i holdmesterskabet.

FORMULA RACING INDGÅR samarbejde med den succesfulde danske udvikler af kartingmotorer One Engines ved Ole Haugård. Parterne overtager sammen den danske forhandling af Kosmic Karts samt OTK Kart Parts.

DASU OG FIA INSTITUTE tilbyder nu alle unge mellem 10 og 15 år at deltage gratis i seks fysiske træningssamlinger i vinterhalvåret. Samlingerne ledes af DASU’s træner Dennis Wounlund.

PÅ BERØMTE BRANDS HATCH i England skal den unge sønderjyde Patrik Matthiesen lørdag d. 10. oktober følge op på sidste rundes sejr, der kom i hus på Silverstone. Patrik ligger på en samlet sjetteplads, men fører rookie-tabellen.

I WEEKENDEN AFVIKLES FINALEN i den nye løbsserie Danish Supertourisme Turbo på Padborg Park. Michael Outzen har sikret sig mesterskabet før tid, mens der er tæt kamp om de følgende pladser mellem Johan Jokinen, Frederik Mortensen og Frederik Nymark.

Se mere på www.supertourisme.dk

DET RUSSISKE FORMEL 1 Grand Prix køres på banen i Sochi, og kan følges direkte på Viasats kanaler.

JAN MAGNUSSEN OG CORVETTE RACING har indgået ny toårig aftale – dermed er danske Big Mag sikret Le Mans-start i 2016 og 2017. Jan Magnussen kørte sit første løb for Corvette Racing i 2004.

JENSON BUTTON KØRER OGSÅ i 2016 for Formel 1-holdet McLaren. Dermed bliver der ikke plads til Kevin Magnussen.

Se mere på www.motorsporten.dk


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109