Georg Gearløs-maskine viser en tandrems sårbarhed
Det er langt fra ligegyldigt, hvordan mekanikere opbevarer tandremme i forbindelse med udskiftning og arbejde i motoren.
4
Billeder
Heine Commerou er ved at sætte et styk forsøgs-tandrem ind i sin maskine. Tandremmen har fået beskadiget sine glastråde, fordi den bevidst er blevet bøjet. Og effekten er mærkbar.
Udstyret med med måler til bar, en pumpestang, en split af stål, et tandhjul og så et beskyttelsesbur kunne Heine Commerou knække tandremme på stribe. Men bag det lidt destruktive formål lå en klar pointe for servicechefen:
- Hvis man udskifter en tandrem, er det vigtigt, at den ikke bliver lagt under noget tungt, som eksempelvis en hammer eller reservedele. Enhver, der har set en knækket tandrem ved, at den består af tynde glastråde indeunder dens gummibelæg. Og de tåler overraskende lidt, fortalte Heine Commerou, da Motor-magasinet besøgte hans Georg Gearløs-maskine på messen.
Belastning falder markant
Under normale omstændigheder vil en frisk og korrekt håndteret tandrem kunne håndtere et godt stykke over 40 bar, eller hvad der svarer til knap tre ton. Servicechefen demonstrerede på sin selvbyggede maskine både, hvor mange ton, eller nærmere hvor få, både en beskadiget og en helt ny tandrem kunne klare. Og resultatet var ret temmelig sigende. Efter relativt få pump, der fik afstanden mellem maskinens tandhjul og split til at udvide sig, sprag den beskadigede tandrem.
- Og det skyldes alene, at den er blevet bøjet og håndteret korrekt. Et scenarie, der er ganske tænkeligt på et værksted, forklarede Heine Commerou efter at have pumpet livet ud af flere tandremme.
Så snart en tandrem havde nået sit ’breaking point’ afgav det et smæld, som gav genlyd i udstillerhallen i Roskilde. Af samme årsag havde servicechefen netop udstyret testmaskinen med et sikkerhedsbur. Selv om Heine Commerou var godt tilfreds med sin testmaskine, ville han dog ikke løfte sløret for, om der var flere Georg Gearløs-maskine på vej fra hans hold.
