23948sdkhjf

Delebilsklubber billigst

Små, lokale delebiler slår de store, når det gælder prisen,
ØKONOMI For mange bilister er der penge at spare ved at skifte til en delebilsordning, hvis ikke bilen bruges hver dag, men det er vigtigt at se sig for, da de større delebilsvirksomheder er betydeligt dyrere end de lokale delebilsklubber.

Det viser en undersøgelse af danske delebilskoncepter, som den finansielle prissammenligningsplatform, Mikonomi.dk, har foretaget.

- På trods af store depositum og indmeldingsgebyrer er de lokale delebilsklubber uden tvivl den billigste løsning, hvis du er på udkig efter en delebil, siger kommunikationskoordinator for Mikonomi.dk, Jeanette Broe.

De små banker de store
For bilister, der eksempelvis kører 10.000 km om året, er gennemsnitsprisen omkring 4500 kroner om måneden hos de store delebilsvirksomheder, men kun omkring 2500 kroner om måneden i de lokale delebilsklubber. Ikke nok med at der således er penge at spare i længden ved at vælg en mindre delebilsordning, så kan differencen tilmed dække det depositum, der opkræves i de lokale klubber, viser undersøgelsen.

DriveNow er med en pris på næsten 6000 kroner om måneden den absolut dyreste løsning, mens den billigste løsning er at finde hos Lyngby Delebiler, som kun tager 1450 kroner. I dette eksempel er der altså ca. 4550 kr. at spare, hvorfor Jeanette Broe opfordrer bilister til at undersøge lokale delebilsklubber.

- De fordelagtige priser, der er at finde hos de lokale delebilsklubber, er naturligvis geografisk begrænset, men hvis der er en chance for at begrænse sine transportomkostninger i et sådant omfang, er der ingen grund til ikke at undersøge dine muligheder i lokalområdet, fortæller hun.

Undersøgelsen, der inddeler kørsel efter antal kørte kilometer om året, viser, at det koster 3673 kroner om måneden for en 40-årig elitebilist i hovedstadsområdet at eje en fabriksny Citroen C1, såfremt der køres 15.000 km om året. Vælger man i stedet en delebilsordning er gennemsnitsprisen for de lokale delebilsklubber 3617 kr. om måneden.

- Forskellen er ikke prangende, men jo mindre, man kører, jo bedre kan en delebil betale sig i længden. Der er henholdsvis 500 og 800 kroner at spare ved 10.000 og 8000 km om året. Med andre ord kan en delebilsordning betale sig, hvis der køres mindre end 15.000 km om året, hvilket hurtigt er tilfældet, hvis ikke bilen tages i brug hver dag, siger Jeanette Broe.

Læs hele undersøgelsen her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106