23948sdkhjf

Sixt Biludlejning vil også tilbyde leasing

Udlejningsselskabet Sixt føjer nu flexleasing & splitleasing til porteføljen. Det sker i et samarbejde med Cito Carlease, som bliver en del af Sixt familien og skifter navn til Sixt Flexleasing.
BRANCHEGLIDNING Sixt Biludlejning kaster sig nu ind i leasing og har åbnet en leasingforretning i Greve under navnet Sixt Flexleasing A/S, som er det tidligere Cito Carlease, som ejes af Jacob Gejl Pedersen og Johnny Bargholz, der fortsat vil være de drivende kræfter sammen med sælger Marco Turan. Jacob Gejl Pedersen og Johnny Bargholz har ejet og drevet Cito carlease siden 2009, hvor den primære forretningsområde har været import af biler, som flexleases og splitleases til de danske forbrugere. Den store knowhow og specialviden er opnået i leasingbranchen, hvor Johnny Bargholz har mere end 20 års erfaring fra flere af Danmarks største leasings selskaber. Jacob Gejl Pedersen har været i bil og leasingbranchen siden 2007.

Ny medejer og bestyrelsesformand, Henrik Isaksen, udtaler;

- Med virksomhedens store viden omkring flexleasing, splitleasing og import af biler, eksisterende kundeportefølje og i kombination med Sixt’s mere end 60.000 privat og erhvervskunder, er vores klare mål at blive en toneangivende samarbejdspartner og det fortrukne valg, som leverer til de rigtige priser.

Biler fra Tyskland

Adm. direktør for Sixt Danmark A/S, Philip Schack lægger vægt på, at Sixt Flexleasing til stadighed vil fastholde sit nuværende serviceniveau, og den tryghed, det giver, at alle biler bliver gennemgået og testet, inden de kommer til Danmark. Derudover vil det nu være muligt, at Sixt Flexleasing kan gøre brug af bilflåden på mere end 45.000 bilen, som Sixt i Tyskland får retur hvert år.

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde en ny produktlinje til vores kunder i Danmark. Vi ser flexleasing som en naturlig mobilitetsløsning for mange, både vores private og erhvervskunder, der har mulighed for at køre i en lækker bil uden at blive beskattet alt for højt. Vi vil desuden bruge vores netværk af udlejningsstationer i Danmark til at servicere de nye kunder, således at vi har mulighed for at give det bedst mulig service. Samtidige vil en flexleasing-kunde indgå i vores loyalitetsprogram med de fordele, der er lokalt såvel som internationalt, siger Philip Schack.

Jacob Gejl Pedersen og Johnny Bargholz mener, at Sixt Flexleasing A/S bliver en afgørende faktor i den store Jungle af leasingselskaber, der i forvejen er i Danmark.

- Vores viden, erfaring og høje serviceniveau er absolut en af vores store fordele. Allerede på nuværende tidspunkt har vi sat et godt og grundigt fingeraftryk i branchen og med det nye selskab Sixt Flexleasing A/S ser vi store mulighed for at blive en afgørende og foretrukken medspiller i billeasing branchen, siger de i en pressemeddelelse. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094