23948sdkhjf

Ford Mondeo Årets Firmabil for andet år i træk

Titlen som årets firmabil, som Jyllands-Posten og Business Danmark står bag, går atter en gang til Ford Mondeo.
KÅRING Morgenavisen Jyllands-Posten og sælgernes fagforening, Business Danmark, har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016.

Over to dage med intensivt testarbejde og vurdering af blandt andet komfort, sikkerhed og køreegenskaber kårer otte medlemmer af Business Danmark, alle professionelle bilister som kører mange tusinde kilometer hvert år, og to motorjournalister fra Jyllands-Posten favoritten, den mest komplette og kompetente firmabil.

Juryen udnævner en specifik modelvariant til den bedste firmabil, og vinderbilen er Ford Mondeo stationcar 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift, der løber med titlen som BusinessBilen 2016. Juryen lagde især vægt på Mondeos høje komfortniveau, fine køreegenskaber samt masser af plads og udstyr til beskatningsprisen på 395.000 kroner. Ford Mondeo fås til en beskatningsmæssig værdi helt ned til 295.000 kr. for en basisudstyret benzinmotor med 160 hk og den fås i flere udstyrsversioner.

- Det er en komplet helhedsløsning for businessfolket. Du får hele pakken med plads, komfort og en fornuftig beskatningspris, siger Lars Bundgård, der er formand for Trafikpolitisk Udvalg i Business Danmark.

VW dømt ude

Feltet af biler, der kæmpede om titlen som ”Årets Businessbil” var i år noget smallere end normalt. Kandidaterne til titlen bestod ud over Ford Mondeo, BMW 3-serie og Mercedes C-klasse også af Toyota Avensis, Ford S-Max og Mazda 6. Herudover besluttede Business Danmark, at yderligere fire nyheder fra VW-koncernen - Audi A4, VW Touran, VW Passat og Skoda Superb - skulle testes og bedømmes som firmabil af jurymedlemmerne, men at de på grund af den verserende motorskandale ikke ville indgå i den endelige afstemning. Lars Bundgaard forklarer baggrunden for beslutningen.

- Der foregår i øjeblikket en undersøgelse omkring urent trav med dieselmotorerne i VW-koncernen. Selv om de deltagende biler kører med en ny type motorer, så ved ingen, hvad der eventuelt yderligere kommer frem, som kan påvirke bilernes miljøvenlighed og præstationer. Derfor har vi i år valgt at se bort fra de fire biler som bejlere til titlen. Men vi har beholdt dem i testfeltet, og har ladet juryen bedømme deres egnethed som firmabil, da der også er tale om en biltest, siger han.

Se også youtube på https://www.youtube.com/watch?v=MHFH_p-BSrs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125