23948sdkhjf

Topkarakterer gælder kun topmodeller

Euro NCAP-testen maler ikke altid det helt rigtige billede af virkeligheden ifølge FDM, der understreger, at topkaraktererne kun er forbeholdt topmodellerne med sikkerhedsudstyr, der langt fra er standrad.
SIKKERHED Ny Euro NCAP-test har vist, at selvom en bil har fået en flot karakter, så gælder den ikke nødvendigvis for alle udstyrsniveauer af modellen, og det bør forbrugere være opmærksomme på, mener FDM, der også slår et slag for, at bilproducenterne bør gøre det vigtige sikkerhedsudstyr til standard i alle udstyrsmodeller.

Senest har de fire modeller, Audi A4, Honda HR-V, Honda Jazz og VW Caddy været igennem maskineriet og fået gode resultater. Men selvom de tre førstnævnte har fået topkarakteren 5 stjerner, så er der alligevel plads til forbedringer, når man dykker længere ned i resultaterne af den enkelte sikkerhedstest.

- Resultaterne ser som udgangspunkt fine ud, men sandheden er, at Honda HR-V og Jazz kun lige hiver den femte stjerne i hus i kategorien sikkerhedsudstyr for de bedst udstyrede udgaver, siger FDM’s repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen og uddyber: - Eksempelvis er en automatisk nødbremse (AEB) ganske vist standardudstyr i de to Honda-modeller, men systemet virker kun ved lavere hastigheder i typisk byerne og ikke på for eksempel motorvej. Det er ikke godt nok og slet ikke, når man tager med, at skiltegenkendelse og en linjevogter kun findes til topmodellerne hos både Honda Jazz og Honda HR-V. At grundmodellerne slet ikke har dette sikkerhedsudstyr betyder, at de for begge modellers vedkommende falder fra fem til tre Euro NCAP-stjerner, siger han.

VW Caddy landede på fire stjerner, men selvom den er testet i personbilsudgaven, er der ikke selehusker på bagsæderne, hvilket er en alvorlig mangel. Derudover får VW Caddy også hårde ord med på vejen i fodgængertesten. Til sammenligning er Audi A4 puljens duks, der imponerer ved at have samme høje grundlæggende sikkerhedsudstyr for alle solgte modelniveauer i Danmark. Alle udgaver kan således bremse af sig selv ved hastigheder fra få kilometer i timen til 85 km/t, hvis en kritisk situation pludselig skulle opstå. Derudover får bilen en flot karakter for sin indbyggede børnesikkerhed, som blandt andet omfatter den nye i-Size forankring af autostole.

- Den aktuelle test illustrerer endnu en gang, at man som forbruger skal se sig godt for, når man sammenligner testresultater for nye biler. Et flot resultat gælder muligvis kun for den testede topmodel og ikke for de billigere modeller, som mange danskere ofte vælger på grund af de høje afgifter, siger Søren W. Rasmussen. -frpe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094