Årets Bil-titlen kan sælge 1000 flere Astraer
Ud over at have fået æren forventer direktør Thomas Bruun hos Opel Danmark at sælge mellem 800 og 1000 Astraer flere end uden titlen.
Der gik et sus gennem hele salen, og ikke mindst gennem adm. dir. Thomas Bruun, da det stod klart, at en af hans nye biler er valgt til Årets Bil i Danmark 2016. Opel Astra vandt en komfortabel sejr med 140 point foran Volvo XC90, der får 90. De tre følgende i finalefeltet på fem er Mazda CX-3, Jaguar XE og Audi A4.
Selvfølgelig følger æren med titlen, og der er sikkerhed for rigelig omtale i pressen – og titlen kan udnyttes i det løbende salgsarbejde. Men er der egentligt mersalg i at vinde titlen Årets Bil i Danmark? Opel-Danmakrs adm. dir. Thomas Bruun er ikke i tvivl – ja, der er mersalg.
Årets Bil - resultatet
Kåringen af Årets Bil i Danmark afholdes af MKD, Motorjournalisternes Klub Danmark. Kåringen blev i år holdt for 46. gang.
Resultatet af afstemningen om titlen Årets Bil i Danmark 2016:
Opel Astra, familiebil: 140 point
Volvo XC90, stor SUV: 99 point
Mazda CX-3, lille SUV: 88 point
Jaguar XE, luksusbil: 66 point
Audi A4, businesscar: 57 point
Kåringen af Årets Bil i Danmark afholdes af MKD, Motorjournalisternes Klub Danmark. Kåringen blev i år holdt for 46. gang.
Resultatet af afstemningen om titlen Årets Bil i Danmark 2016:
Opel Astra, familiebil: 140 point
Volvo XC90, stor SUV: 99 point
Mazda CX-3, lille SUV: 88 point
Jaguar XE, luksusbil: 66 point
Audi A4, businesscar: 57 point
- Vores forventninger til 2016-salget af Astra inden kåringen var, at mindst 1000 biler skal sælges til kunder, der ikke har en Opel i forvejen. Det tal tror vi nu øges til 1800–2000 biler, hvoraf de 800–1000 biler kan tilskrives titlen Årets Bil i Danmark, siger Thomas Bruun.
- Dertil kommer så salget til kunder, der allerede har en Opel. Med andre ord regner vi med at sælge cirka 3000 Astraer fra introduktionen her i slutningen af 2015 og til slutningen af 2016, forklarer Thomas Bruun.
Opel har senest erfaring med salgseffekten af Årets Bil titel med Corsa, der vandt titlen i 2007. Dengang bedømte Opel effekten til over 1000 biler i mersalg som følge af titlen det første år, oplyse direktøren.
Den komplette bil
Årets Bil i Danmark kåres af en 22 danske biljournalister med blandt andre Motor-magasinets Flemming Haslund. Han havde Astraen som sin favorit og gav den de maksimale 10 point. Haslund forklarer:
- Opel Astra – den er slet og ret den komplette pakke for danske bilkøbere: Moderne, CO2-korrekt 1-liters motor, overraskende god plads på bagsædet og glimrende, ja, nærmest dynamiske køreegenskaber. Så lever jeg med, at det ikke er let at se, at den nye er ny.
Kåringen af Årets Bil kørte i år i to ”halvlege” – først to testdage i oktober på og ved FDM Jyllandsringen. Her blev fem ud af i alt 31 biler stemt i finalen. Dernæst en ny afstemningsrunde, hvorefter vinderen kunne afsløres. Det skete torsdag aften til en slags ”Oscar-aften”, der blev holdt på Marketenderiet i Valby nær København.