23948sdkhjf

Q8 vil af med selvrisikoen

Mange småskader på biler indberettes ikke på grund af en selvrisikoen.
SELVRISIKO Q8 lancerer i samarbejde med AIG et nyt forsikringsprodukt, så danske billister kan undgå at betale dyre selvrisici ved bilskader. Det sker gennem tillægsforsikringen ’Q8 Low RisQ’, der fjerner selvrisikoen ved traditionelle bilforsikringer. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

- Mange danske bilister frustreres af, at en generel meget høj selvrisiko udløses, når en bilskade indtræffer. Det irritationsmoment har bilisterne nu mulighed for at fravælge gennem vores nye tillægsforsikring, hvor man blandt andet kan få refunderet selvrisikoen op til 4000 kroner ved sin ansvars- og kaskoforsikring, uanset hvor man har sin bilforsikring, udtaler Tine Peters, der er salgs- og produktchef fra Q8 i pressemeddelelsen.

Undlader at indberette bilskader
Idéen bag det nye produkt har udgangspunkt i en ny undersøgelse fra 2015 foretaget af analysevirksomheden Wilke, som involverede 2099 privatbilister med egen bil. 50 procent af de adspurgte svarede, at de har haft skader inden for de seneste tre år, og af dem havde 40 procent ikke indberettet det til forsikringsselskabet.

- Vi kan ud fra undersøgelsen se, at mange danske bilejere undlader at indberette mindre bilskader og i stedet selv vælger at dække beløbet eller helt undgår at få småskaderne udbedret. Én af årsagerne er, at forsikringspræmien kan stige, hvis du indberetter en bilskade, men det tager den nye tillægsforsikring også højde for, udtaler Tine Peters fra Q8 i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vores vigtigste mission er at tilbyde løsninger til bilister på farten, som gør hverdagen nemmere for danskerne. Det gør en uforudset regning eller en forhøjet forsikringspræmie fra en selvrisiko bestemt ikke, og derfor har vi skabt det nye forsikringsprodukt.

AIG vil imødekomme behov hos forbrugerne
Tillægsforsikringen har seks dækningsområder: selvrisikodækning på kasko- og ansvarsforsikring, skader på eksternt monteret fritidsudstyr, hvilket vil sige cykler og tagbokse, indbrud i bilen, udskiftning af ruder, lygter og spejle, tyveri af nummerplader og tankning af forkert brændstof. Eventuelle nye kunder skal af med 88 kroner om måneden, og det sikrer, at hver af de seks områder dækkes to gange årligt.

Bo Kristensen er nordisk chef for serviceprogrammer hos forsikringsselskabet AIG. Han tilføjer:

- Ved at samarbejde med Q8 kommer vi direkte ud til billisterne på landevejene, og samarbejdet giver derfor rigtig god mening for os. Det er et nyt produkt på forsikringsmarkedet, som er baseret på de behov hos forbrugeren, vi har set i gennemførte bilistundersøgelser. Dem forsøger vi nu at imødekomme, udtaler han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094