23948sdkhjf

Ny udlejningsstation åbner i Aalborg

Sixt får endnu en nordjysk afdeling hos Dit Bilplejecenter.

UDVIDELSE Stigende efterspørgsel på leje af biler og varevogne i Nordjylland har fået udlejningsselskabet Sixt til 1. december at åbne en udlejningsstation i Aalborg SV, nærmere betegnet Skalborg 10 minutters kørsel fra Aalborg centrum. Sixt har allerede en driftig station i Aalborg lufthavn og styrker med det nye udlejningskontor sin position som et af Danmarks førende biludlejningsselskaber.

Den nye station drives af Henrik Rasmussen, som er velkendt i det aalborgensiske erhvervsliv med blandt andet Dit Bilplejecenter.

- Samarbejdet med Sixt er en stor styrke for vores nuværende forretning. Ikke alene fordi vi pt. er det eneste biludlejningsfirma i Aalborg SV, men også fordi vores nuværende kunder vil nyde godt af, at de kan leje biler og varevogne i lokalområdet. Vores samarbejde med Sixt i resten af Danmark, især afdelingen i Aalborg lufthavn, bevirker, at vi på meget kort tid kan levere præcis den bil, som kunden ønsker. Vi kan ligeledes tilbyde at afhente og levere bilen til kunden, udtaler Henrik Rasmussen.

- Vi udfordrer helt bevidst markedet i Nordjylland. Hos Sixt er kunden altid i centrum, og vi glæder os til at byde velkommen til endnu flere nordjyske kunder, som kan leje kvalitetsbiler og varevogne til markedets bedste priser. Månedsleje af biler hitter i Nordjylland, og vi kan tilbyde billig månedsleje uden binding og førstegangsydelse. Aalborg er en by i hastig udvikling, og Sixt vil gerne bidrage til denne positive vækst, udtaler Philip Schack, Adm. direktør hos Sixt Biludlejning.

Fokus hos Sixt Aalborg SV er på udlejning af personbiler og varevogne til såvel privat- som erhvervskunder. De lokale erhvervsdrivende kan f.eks. med et Sixt Fordelskort leje bil og varevogn i Danmark og udlandet med op til 10 procent rabat. Sixt Aalborg SV deler adresse med Dit Bilplejecenter og Car Concierge, som er specialister i luksusbilpleje.

Sixt er udbredt i mere end 100 lande med mere end 175.000 biler via cirka 4000 udlejningskontorer, lige fra elbiler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.213