23948sdkhjf

Nokia sælger sin kort-app til tysk bilkonsortium

Det finske selskab har lukket salget af navigationstjenesten Here for 19 milliarder kroner til Audi, BMW og Daimler.
OPKØB Så kom det i hus. Det tyske konsortium bestående af Audi, BMW og Daimler har i fællesskab lagt 19 milliarder kroner på bordet for navigationstjenesten Here, der indtil nu har været ejet af finske Nokia. Aftalen blev oprindeligt annonceret tilbage i august og ventede på myndighedernes godkendelse, dengang til en originalpris på knap 21 milliarder kroner, som dog var med forbehold for visse prisjusteringer.

Det har vist sig, at disse justeringer har nedbragt prisen. Desuden slap salget langt hurtigere igennem myndighedsgodkendelsen i USA, Europa og Asien, end det var forventet, så salget er faktisk kommet i hus hurtigere, end det var planlagt til, hvilket som udgangspunkt var 2016.

Aftalen sætter et sidste punktum i et langtrukkent kapitel omhandlende fremtiden for den omstridte navigationstjeneste, som forblev en del af Nokia, der ellers solgte resten af mobiltelefonforretningen til Microsoft i 2014, og som heller aldrig voksede sig stor nok til at udgøre en betragtelig del af Nokias omsætning.

Flere bejlere

Uanset hvad, har smartphonen og den internetforbundne bil haft et enormt potentiale og er et stort marked for lokationsbaserede services, og Here er med sine rige navigations- og kortdata en af de største spillere i dette rum og vakte derfor naturligvis en hel del interesse.

Selvom der er var flere parter, der bød på tjenesten, herunder Uber og Baidu, blev det dog det købestærke konsortium, der løb med handelen. Ikke særlig overraskende, da mange af de respektive bilmodeller allerede er integreret med Here, og at eje tjenesten fuldt ud giver en langt større fleksibilitet omkring, hvordan det skal udvikle sig i fremtiden.

De tre bilproducenter vil hver eje en lige andel af Here. Der er dog stadig spørgsmålet om, hvad der skal ske med Here’s personale under de nye ejere. Tjenesten beskæftiger over 6000 personer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089