Rattet rundt med motorsporten
Nyt fra ind- og udland i sportens verden - se også de selvstændige billedtekster.
3
Billeder
JAGUAR LAND ROVER VENDER TILBAGE til den globale motorsport med deltagelse i FIAs innovative Formel E mesterskab for el-racere. Jaguar Land Rover, der tæller hele 8000 ingeniører, vil her teste avancerede teknologier under ekstreme ydelsesforhold i samarbejde med Williams Advanced Engineering i tråd med bilfabrikantens fremtidsplaner. Willams var også teknisk partner på den udviklede Jaguar C-X75 plug in-hybrid konceptbil.
MICHAEL CHRISTENSEN SKAL NÆSTE år køre alle store langdistanceløb i USA og Europa - inklusive Le Mans – for Porsche. Makkeren bliver Richard Lietz, som danskeren vandt tre af sæsonens otte afdelinger i indeværende sæson sammen med, hvilket sikrede Porsche den prestigefulde VM-titel for konstruktører.
DK AUTOMOBILER A/S I VEJLE, Suzuki og Opel, meddeler, at DK Motorsport afvikles og ophører med deltagelse i Special Saloon med udgangen af 2015. Gitte Nielsen fra teamet takker sponsorer og samarbejdspartnere.
SUZUKI MOTORSPORT TILBYDER sin godt kørende Swift Sport til interesserede kørere. Værkstedsindehaver og mesterkører Anders Lysen, Sorø, kalder bilen en vinderbil med flere medaljesæt på køleren.
HYUNDAI MOTORSPORT HAR NETOP afsløret en helt ny Hyundai i20 WRC ved hovedkvarteret i Alzenau, Tyskland. Hele platformen er blevet endevendt, efter dette års tredjeplads. Kørerne bliver Dani Sordo, Hayden Paddon og Thierry Neuville. Sæsonen starter, traditionen tro, i Monte Carlo i januar og slutter, som noget nyt, i Australien i november. Det er også nyt, at løbet kommer forbi Kina.
THE ROYAL AUTOMOBILE CLUB 1000 Mile Trial for førkrigsbiler er hædret med 2015 FIA Founding Members Heritage Cup
PEUGEOT 2008 ER KLAR med krigsmalingen til det kommende Dakar-rally i Sydamerika 2.-16. januar 2016. Endnu intet teknisk nyt om bilen, andet at den er den er lavere, bredere, hurtigere og med endnu mere power.