Replik: Fejlagtig kritik af FDM
FDM går i rette med autobranchens tilbagevisning af FDM-kritik af tillægsforsikringer, samt leder i Motor-magasinet om samme emne.
2
Billeder
I artiklen 11. december afviste aktører i autobranchen FDMs kritik af branchens tillægsforsikringer - nu tager FDM til genmæle.
At Motor-magasinet på lederplads sætter lighedstegn mellem, at udbyderne ikke tjener penge på forsikringen, og at det for forbrugerne derfor skulle være en god forsikring, er desuden en interessant, men udokumenteret, påstand fra Motor-magasinets side.
Lad os derfor gennemgå de fakta, FDM påpeger i den pågældende artikel i Motor, og som bygger på vores gennemgang af fem tillægsforsikringer.
Påstand 1: Det er svært at gennemskue hvad forsikringerne dækker
Dansk Bilbrancheråd (DBR) udbyder en forsikring i samarbejde med Topdanmark. Forsikringen beskriver positive dækninger, der på hvert punkt konsekvent følges af en lige så lang række væsentlige undtagelser. Autoconcept oplyser eksempelvis, at de dækker kobling for så vidt angår hovedcylinder, slavecylinder, trykplade, koblingsleje og lameller (ej slidtage). Kunden må så gætte sig til, at svinghjulet ikke er dækket og så fremdeles. Også her opereres der med lange fortegnelser over undtagelser, som bilejeren ikke nødvendigvis forstår konsekvensen af.
Automester opererer med en positivliste, og så må bilisten selv regne sig frem til, hvad der ikke er omfattet, og hvor stor sandsynligheden er for, at det er en af de dele, der ikke dækkes, der havarerer.
OK bilgaranti undtager følger af indvendig sod- og koksaflejringer. Det havde måske været god forbrugerinformation hvis man havde oplyst, at turbohavari typisk ikke vil være omfattet.
Det er på baggrund af bl.a. ovennævnte eksempler, at FDM konstaterer, at det ikke bare er svært for den enkelte bilejer at forstå, hvad forsikringen dækker, men også svært at gennemskue, om det er de relevante ting, som er dækket, eller om dækningen primært dækker forhold, der sjældent indtræffer.
Påstand 2: Tillægsforsikringerne bruges til at sætte det frie værkstedsvalg ud af kraft
Flere af tillægsforsikringerne binder kunderne til udbyderens værksteder. Ikke blot i forbindelse med en forsikringsdækket skade men også til løbende service og reparation. Eksempelvis betinger Automester sig således, at alle serviceeftersyn sker på et Automester-værksted, ligesom en reparation skal ske hos Automester.
Autoconcept vil bestemme, hvilket værksted der skal udføre en skadesreparation. Dansk Bilbrancheråds (DBR) forsikring er ligeledes betinget af, at vedligeholdelse og servicering skal ske på et DBR-værksted. Som regibemærkning kunne det her have været interessant, om Motor-magasinet havde spurgt DBR direktør Erik Rasmussen om, hvordan det harmonerer med netop de frie værksteders kamp mod bindinger til importørernes mærkeværksteder. For FDM har det frie værkstedsvalg altid været et forbrugerpolitisk nøglekrav. En sag, hvor FDM og de frie værksteder normalt ligger på linje, men tilsyneladende kun så længe de frie værksteder ikke selv sætter betingelserne. Anderledes kan det ikke tolkes.
Påstand 3: Prissætningen er uigennemskuelig
For flere af forsikringernes vedkommende er det ikke muligt at få oplyst en pris på hjemmesiden eller ved henvendelse til den centrale eller bagvedstående udbyder. I stedet henvises man til det enkelte værksted eller brugtvognsforhandler. Det er eksempelvis tilfældet hos ETU. Det gør det vanskeligt og unødvendigt tidskrævende for den enkelte forbruger at sammenligne forsikringspriserne, og hæmmer dermed den frie konkurrence.
Påstand 4: Det er umuligt at sammenligne produkterne
Udover udfordringen med at få oplyst priserne for forsikringerne, hæmmes mulighederne for sammenligning også af den uens måde at opgøre, hvad der er dækket, og hvad der ikke er omfattet af det enkelte forsikringsprodukt. Hertil kommer yderligere, at der opereres med såvel selvrisiko som maksimeringer pr. skade, ligesom der også er eksempler på, at dækningen aftrappes procentuelt afhængig af antal kørte kilometer.
Autoconcept er et godt eksempel. Hvis man er så heldig, at ens skade er omfattet af dækningen, sker der nedtrapning af dækningen af udgifter til reservedele, så snart bilen har kørt 100.001 km., og når man runder de 160.000 km., er dækningen på reservedele nede på 40 procent.
Dansk Bilbrancheråds forsikring opererer med selvrisiko. Det samme gør OK med en selvrisiko på op til 3.000 kr., samtidig med at man maksimerer udgiften for hver skade til 50.000 kr.
Det ville som nævnt have klædt Motor-magasinet, hvis avisen havde spurgt ind til nogen af de ovenfor nævnte kritikpunkter i stedet for ukritisk at videreformidle dem. På den måde kunne der måske være kommet en konstruktiv dialog ud af det og ikke en rutinemæssig afvisning. Som bilejernes forbrugerorganisation har FDM taget initiativ til en dialog, der gerne skulle føre til mere gennemsigtige produkter, som sikrer mod unødige konflikter mellem forbrugerne og de værksteder og forhandlere, som forbrugerne burde kunne have tillid til. Den dialog ser FDM frem til at forsætte, ligesom vi også tåler kritik, så længe den er underbygget. Det er desværre ikke tilfældet her.
Af Per Alkestrup,
Juridisk afdelingschef i FDM
Motor-magasinets svar på FDM’s kritik:
Redaktionen her på Motor-magasinet har skam som udgangspunkt også læst artiklen i Motors december-udgave og spurgt ind til FDM’s kritikpunkter i vores research – anken på lederplads går primært på, at FDM igen-igen forsøger at profilere sig som bidsk forbrugerorganisation ved at fremføre enøjede synspunkter i medlemsbladet uden - som korrekt journalistik tilsiger - at høre modparten, autobranchen. Og tilmed sender en pressemeddelelse ud, så Hr. og Fru Danmark mange steder i landet vil stå tilbage med en ganske givet uimodsagt kritik, som kun her i fagbladet bliver efterprøvet og tilbagevist. Det er ikke Motor-magasinet, der usagligt afviser kritikpunkterne, men autobranchen, som anført i FDM’s replik.
At tillægsforsikringerne faktisk er ulønsomme for forsikringsselskaberne har vi på fagbladet set i brancheorganisationers og virksomheders interne dokumenter i forbindelse med vores tætte daglige dækning af autobranchen.
Dybest set undervurderer FDM sine medlemmers biltekniske viden og værkstedernes lyst og evne til at rådgive sine højt skattede kunder, når det gælder de vilkår og undtagelser, der nødvendigvis må fremgå af forsikringsvilkår. Det vil givetvis være svært at ensrette produkter på området, som FDM efterlyser – men fint hvis branchedialog kan løse op for nogle af kritikpunkterne. Som det i øvrigt tilsvarende er tilfældet omkring FDM’s tidligere kritik af slutsedler, hvor branchen har taget handsken op.
Vi gentager lige det vigtigste: Ankenævnet for Forsikring melder ”no problem” i antal ankesager på området i Motor-magasinets research. Det siger vist alt.
Redaktionen her på Motor-magasinet har skam som udgangspunkt også læst artiklen i Motors december-udgave og spurgt ind til FDM’s kritikpunkter i vores research – anken på lederplads går primært på, at FDM igen-igen forsøger at profilere sig som bidsk forbrugerorganisation ved at fremføre enøjede synspunkter i medlemsbladet uden - som korrekt journalistik tilsiger - at høre modparten, autobranchen. Og tilmed sender en pressemeddelelse ud, så Hr. og Fru Danmark mange steder i landet vil stå tilbage med en ganske givet uimodsagt kritik, som kun her i fagbladet bliver efterprøvet og tilbagevist. Det er ikke Motor-magasinet, der usagligt afviser kritikpunkterne, men autobranchen, som anført i FDM’s replik.
At tillægsforsikringerne faktisk er ulønsomme for forsikringsselskaberne har vi på fagbladet set i brancheorganisationers og virksomheders interne dokumenter i forbindelse med vores tætte daglige dækning af autobranchen.
Dybest set undervurderer FDM sine medlemmers biltekniske viden og værkstedernes lyst og evne til at rådgive sine højt skattede kunder, når det gælder de vilkår og undtagelser, der nødvendigvis må fremgå af forsikringsvilkår. Det vil givetvis være svært at ensrette produkter på området, som FDM efterlyser – men fint hvis branchedialog kan løse op for nogle af kritikpunkterne. Som det i øvrigt tilsvarende er tilfældet omkring FDM’s tidligere kritik af slutsedler, hvor branchen har taget handsken op.
Vi gentager lige det vigtigste: Ankenævnet for Forsikring melder ”no problem” i antal ankesager på området i Motor-magasinets research. Det siger vist alt.
