23948sdkhjf

Dom: Hybrider må godt parkere på el-pladser

Østre Landsret slår med ny dom fast, at ejere af hybridbiler, som vil lade, godt må holde på p-pladser for elbiler.
PARKERING Ejere af opladningshybridbiler, der har både en elmotor og en benzin- eller dieselmotor, må gerne lade bilens batteri op på en elbilparkeringsplads. Det fastslår Østre Landsret i en sag, hvor et medlem af FDM fik en parkeringsafgift for at oplade sin hybridbil på en elbilparkeringsplads i København, skriver FDM i en pressemeddelelse.

I sin kendelse henviser Østre Landsret til, at oplysningstavlen på parkeringspladsen ganske vist angiver, at pladsen kun må benyttes af elbiler. Men da ordet elbil ikke er nærmere defineret i hverken færdselsloven eller vejafmærkningsbekendtgørelsen, og da både elbiler og opladningshybridbiler kan benytte parkeringspladsens opladningsstandere, mener landsretten, at parkeringsafgiften er pålagt med urette.

- Vi er naturligvis tilfredse med afgørelsen, og at Østre Landret, modsat Københavns Kommune, har kunnet se både det fornuftige og det rimelige i, at også opladningshybrider må benytte parkeringspladserne, siger afdelingschef i FDM, Per Alkestrup, og tilføjer:

- At Københavns Kommune ikke har tilladt opladningshybrider at lade op på elbilparkeringspladserne, har betydet, at ejerne ikke har kunnet lade deres bil op og dermed køre på el. Kommunens holdning kan også undre, Københavns grønne dagsorden taget i betragtning, og hvordan man i øvrigt tilskynder flere til at vælge elbiler til. Derfor er vi glade for, at vi nu har fået rettens ord for, at kommunens hidtidige praksis er ulovlig.

Udover den aktuelle sag har FDM to lignende sager liggende, hvor ejere af opladningshybridbiler også har fået parkeringsafgifter for at lade deres biler op på elbilparkeringspladser i København. FDM har dog en forventning om, at Center for Parkering i København nu ikke bare eftergiver afgifterne, men også tilbagebetaler tidligere opkrævede afgifter, og at man nu retter ind i forhold til kendelsen fra Østre Landsret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124