23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra ind- og udland i motorsportens verden - læs også de selvstændige billedtekster.
MICRO RALLY CUP VAR FORLEDEN inviteret til at deltage i optagelserne til TV2’s underholdningsprogram ”Vi elsker biler” på Roskilde Dyreskue plads med det populære par Anders Breinholt og Christian Grau, der fandt det hylesjov at køre race med 75 hk. Optagelserne indgår i et tema om mikrobiler i Danmark. Peugeot Roskilde Vejlebo & Winther lagde kassevogn til for omklædning og varmestue, Jensen Rallysport og Magnussen Rallysport biler og udstyr.

BELGIAN AUDI CLUB TEAM WRT i Audi R8 LMS vandt årets 24 timers løb i Dubai med fem omganges forspring til Black Falcon i Mercedes SLS AMG GT3. 81 biler fuldførte årets løb, hvilket vil sige at de ligger indenfor 60 procent fuldførte omgange i forhold til den vindende bil i klassen.

RALLY MONTE-CARLO HISTORIQUE 2016, med 300 teams, starter 29. januar i Bad Homburg ved Frankfurt og slutter fem døgn senere i Monaco 3. februar efter cirka 2600 kilometers kørsel. Danske deltagere er Nr. 17, Jens Gandrup Jørgensen (Odense) og Kristian Flensbak Jørgensen (Aarhus) i Alfa Romeo Alfetta GTV fra 1977. Deres bedste resultat er en 10. plads i 2015. Nr. 24, Toni Hansen (Horsens) og Per Brodersen (Lem) i Audi 80 GLE fra 1979, bedste resultat en 11. plads i 2014. Nr. 213, Søren Bunk (Skanderborg) og Jakob Knudsen (Skanderborg) i Porsche 911 SC fra 1979 er debutanter.

ET EKSTRA SPARK TIL KEVIN Magnussen var, at belgiske Stoffel Vandoorne forleden var testkører af de nye Pirelli-dæk for McLaren i Formel 1 på Le Castellet-banen i Frankrig. Dermed er Vandoorne mulig afløser for for enten Fernando Alonso eller Jenson Button – sikkert et spørgsmål om sponsorpenge, vurderer motorsporten.dk.

JENS RENO MØLLER GØR comeback på de danske baner - i Supertourisme i samarbejde med Kristensen Motorsport med Nicki Kristensen som teamkammerat. Op igennem nullerne gjorde Møller sig bemærket i den danske DTC klasse og i både Le Mans serien og i Le Mans 24h, hvor han deltog i LMP1 klassen. Sidst Jens kørt motorløb var i DTC i sæson 2010 med en flot fjerdeplads.

Læs mere på www.motorsporten.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11