Behov for nytænkning på eftermarkedet
Nytænkning og innovation foregår kun i salgsledet. Det er på tide, at også værksteder og eftermarkedet tænker ud af boksen.
Michael Czartoryski, adm. direktørEuropæisk Autoskadecenter A/S
Få uddannelsessøgende vælger i dag automekanikerfaget til, og pladesmed vil stort set ingen være. At autobranchen i dag kalder pladesmede for en karrosseriteknikere, har ikke ændret på det forhold. Disse jobs tiltrækker i dag ikke de unge uddannelsessøgende, og for de få interesserede er det stort set umuligt at skaffe lærerpladser.
De unge tillægger det i dag ingen status at være pladesmed, og den dygtige pladesmed nyder ikke samme anseelse for hans håndværksmæssige kunnen, som f.eks. tømreren og mureren. Det er trist, men det kan dog være, at dette ændrer sig i takt med, at den kompetente pladesmed om få år bliver en så knap ressource, at pladesmedens løn vil passere 350 kr. pr. arbejdstime. Dansk Metal har meldt klart ud. Autobranchen kan se frem til et voldsomt lønpres i de kommende år.
Banalt? Ja, måske…
Gode til outsourcing
Danske virksomheder beundres internationalt bl.a. for deres evne til at tilpasse sig den teknologiske udvikling og ændrede markedsforhold ved at specialisere sig og outsource. En effektiv outsourcing er én af årsagerne til, at virksomheder beliggende i et lille land med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, har klaret sig forrygende både nationalt og internationalt.
Virksomheder, der specialiserer sig og fokuserer på deres egne spidskompetencer, lader underleverandører udføre opgaver, som underleverandørerne kan levere billigere og bedre. Det er ikke kun danske industrigiganter som Velux, Grundfos, Montana og Rockwool, der outsourcer dele af deres produktion. Små og mellemstore danske virksomheder i stort set alle brancher outsourcer i større eller mindre omfang. For nogle virksomheder har det været et spørgsmål om overlevelse. For andre er det en naturlig del af deres forretningsstrategi og -udvikling.
Nogle virksomheder outsourcer til virksomheder indenlands. Andre til virksomheder udenlands, hvis de lokalt har svært ved at finde de søgte kompetencer, til en pris som de kan betale. Det er nok rimeligt at antage, at én af de væsentligste årsager til at virksomhederne outsourcer skal findes i, at virksomhederne herved samlet set opnår en bedre indtjening og bundlinje. Nogle af virksomhedens faste omkostninger gøres variable, og virksomheden slipper for at finansiere og afskrive på nye produktionsanlæg, maskiner og udstyr, som er nødvendige for at følge med den teknologiske udvikling.
Banalt? Ja, måske…
Ovenstående observationer er nok ikke en Nobelpris værdig, men det er netop en tilsvarende udvikling, som tvinger danske virksomheder i andre brancher til at specialisere sig og outsource en del af deres produktion. I de fleste brancher opererer aktørerne i et meget komplekst teknologisk, politisk og socioøkonomisk rum, som konstant er under forandring, og hvorpå den enkelte aktør kun har begrænset indflydelse.
Den teknologiske udvikling i autobranchen, som går forrygende stærkt, kræver, at man er helt skarp på sine spidskompetencer. De virksomheder, som forstår at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår i de kommende år, vil overleve. De øvrige vil forsvinde i glemslens tåger.
Indtjening udhules
Indtjeningen på det enkelte værksted vil i de kommende år blive udhulet i takt med at bl.a. lønomkostningerne stiger. Den faldende indtjening vil medføre at værkstedet ikke investerer i ny teknologi og efteruddannelse af medarbejderne. Værkstedets kompetencer udvandes, og før eller siden vil den teknologiske udvikling skubbe værkstedet af banen. Udskillelsesløbet er i fuld gang.
Banalt? Ja, måske…
Udviklingen i dag er meget kompleks, og hastigheden, hvormed udviklingen foregår, tager til. Det stiller nye og skærpede krav til branchens aktører på mange fronter.
De mange spændende og inspirerende indlæg i diverse fagmedier og i debatfora på internettet, som beskæftiger sig med den danske autobranche, omhandler næsten alle kun behovet for at tilpasse sig udviklingen på salgssiden. Der skrives om udfordringer ved ændret forbrugeradfærd, markedsføring, internetsalg samt den teknologiske udvikling generelt.
De betydelige udfordringer, som eftermarkedet står overfor i de kommende år, debatteres endnu kun i begrænset omfang. Det virker som om, at der i eftermarkedet er en vis berøringsangst i forhold til eftermarkedets egne udfordringer. Specielt de frie værksteder i eftermarkedet er nød til at overveje, hvordan de tilpasser sig de ændrede markedsforhold og den teknologiske udvikling proaktivt, hvis de ikke vil overhales af udviklingen.
Når eftermarkedet endvidere kan se frem til betydelige omkostningsstigninger i de kommende år, så er grunden lagt til en cocktail, som uden tvivl vil medføre et betydeligt antal virksomhedslukninger og en konsolidering i eftermarkedet.
I alle brancher er de traditionelle forretningsmodeller løbende under forandring. Sådan har det været siden starten på industrialiseringen. Virksomhederne i eftermarkedet skal i dag turde tænke nyt, stort og ud af boksen, hvis de skal have en fremtid.
Nye former for samarbejde i branchen og utraditionelle måder at gøre tingene på skal overvejes og afprøves. Og måske…, måske man i autobranchen også skal turde tænke mere i samarbejde, specialisering og outsourcing – før det er for sent. Gør man, som man altid har gjort, så er resultatet desværre til at forudsige.
Banalt? Nej, bestemt ikke.
Michael Adam Czartoryski
Adm. direktør, Europæisk Autoskadecenter A/S
