23948sdkhjf

Uggerhøj vil ikke spises

Jysk bilhus ruster sig til det store udskilningsløb.
BILSALG Spis – eller bliv selv spist.

Det er overskriften på udviklingen blandt de danske bilforhandlere, mener Sten Uggerhøj. Han ejer et af de større jyske bilhuse, der gør klar til at gå til bords for at spise.

Bilkoncernen med syv afdelinger i det jyske har støt og roligt gennem årene overtaget bilforhandlere i andre byer, og koncernchefen afviser ikke, at der kan komme flere – men han siger dog, at der ikke aktuelt er nye akkvisitioner i kikkerten.

- Vi tror godt, at vi – som vi ser ud i dag – kan holde nogle år endnu uden at købe mere til. Men vi tager selvfølgelig altid telefonen, siger han til Børsen og tilføjer for lige at understrege budskabet:

- Og vi er jo i Nordjylland, så vi siger aldrig nej til en god handel.

Sten Uggerhøj siger lige ud, at hans koncern er mere til at at spise end at blive spist, så derfor arbejder han og de omkring 250 hel- og halvtidsansatte hele tiden på at tilpasse sig og gøre forretningen bedre.

Ikke imponerende

Uggerhøj-koncernen har netop passeret de 900 millioner kroner i omsætning – et plus på syv procent i forhold til året før – mens resultatet før skat er øget med små 60 procent til over 15 millioner kroner.

Bilselskabets overhoved erkender, at trods en fin forbedring på bundlinjen, så er et driftsresultat på under 23 millioner kroner efter en omsætning på 0,9 milliarder - ikke imponerende.

Salgsrekord

Uggerhøj satte sidste år rekord og solgte 7700 person- og varevogne, skriver Børsen.

Uggerhøj har afdelinger i Frederikshavn, Hjørring, Herning, Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Brønderslev og forhandler lidt forskelligt fra sted til sted mærkerne Opel, VW, Citroen, Kia, Skoda, Fiat og Seat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.186