23948sdkhjf

Er der en mekaniker til stede?

Hvem skal reparere vores biler, når kompetencerne forsvinder?
MICHAELS MOMENT Den teknologiske udvikling i autobranchen går forrygende stærkt i disse år. Vi bevæger os væk fra biler med traditionelle forbrændingsmotorer og hen imod mindre forurenende hybrid-, el- og brint-biler. Opbygningen af bilernes karrosserier bliver stadig mere kompleks, og der stilles i stigende omfang krav om anvendelse af ”nye” teknologier som modstandssvejsning, limning og nitning ved skadesreparationer. Alt sammen en udvikling, som stiller nye og skærpede krav til mekanikernes og karrosseriteknikernes kompetencer samt investeringer i ny teknologi og udstyr på værkstederne.

Den forkætrede grænse

De nyligt justerede danske skatte- og afgiftsregler vil bl.a. medføre, at et stigende antal biler vil falde for reparationsgrænsen i forbindelse med trafikskade. Hertil kommer, at de høje og stadigt stigende danske reparationsomkostninger heller ikke virker fremmende på antallet af skadesreparationer. Konsekvensen vil være en betydelig reduktion i antallet af større og teknologisk set mere komplekse karrosserireparationer på skadesværkstederne i de kommende år.

Hvis skadesværkstederne kan se frem til faldende omsætning og indtjening, så har værkstederne ingen økonomisk motivation til at investere i ny teknologi, ansætte nye lærlinge og efteruddanne den eksisterende medarbejderstab. For hvorfor investere i uddannelse og moderne teknologi, som ikke kommer i anvendelse?

Skadesværkstederne går en hård tid i møde. Teknologien vil løbe fra mange af værkstederne, og de vil se sig henvist til kun at udføre mindre komplekse ”skrue-skader” og trække en bule ud i ny og næ, hvilket værkstederne ikke kan overleve på.

Udskilningsløb i gang

Vi vil i autobranchen desværre med stor sikkerhed blive vidner til et udskillelsesløb med et stigende antal værkstedslukninger, konsolideringer og udvanding af kompetencer til følge. De direkte konsekvenser af udviklingen er mange og vidtrækkende. Her blot nogle af dem, som ligger lige for.

• Den enkelte virksomhedslukning er i sagens natur en udfordring for de direkte berørte ejere og medarbejdere.

• Vi vil se stadig færre ”frie værksteder” og en koncentration af reparationer på de autoriserede værksteder, som der dog nok også vil blive færre af.

• De tilbageværende skadesreparationer vil samles på færre og større skadecentre i ind- og udland.

• Dansk Metal vil forstå at udnytte det faldende antal kompetente karrosseriteknikere til fordel for de tilbageværende. Forvent at se et betydeligt lønpres i de kommende år.

• Bilimportørerne vil opleve en faldende omsætning af originale reservedele. Det vil presse deres indtjening.

• Brancheorganisationerne, som senest i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2016 har måtte erkende, at deres politiske indflydelse allerede er til at overse, vil opleve en betydelig medlemstilbagegang med konsolidering og sammenlægninger til følge.

Hvis man nu forsøger at se dybt i glaskuglen og foretager en fremskrivning, hvor der også tages højde for, at de nye biler i stigende omfang vil blive selvkørende, at bilernes sofistikerede sikkerhedssystemer vil reducere antallet af ulykker, samt at bilparken efter al sandsynlighed på sigt vil blive mindre som følge af nye delebilsordninger, så ser fremtiden for alvor dyster ud for skadesværkstederne.

Træk hovedet op af sandet

Der er i branchen behov for, at vi trækker hovederne op af sandet, og tør diskutere og forholde os til den accelererende udvikling og det igangværende udskillelsesløb. Den teknologiske udvikling, som de fleste af os værdsætter, vil for nogle desværre få betydelige negative konsekvenser. Posen skal rystes, og branchens aktører skal turde se udviklingen i øjnene. Og så må vi spørge os selv om, hvem der skal reparere de tilbageværende biler, når kompetencerne forsvinder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125