Sådan bestemmer Ford ’duften af ny bil’
Hos Ford bruger man årligt adskillige forskningskroner på at fastlægge de duftindtryk, nybilskøbere mødes med.
2
Billeder
Det foregår på en temmelig lavpraktisk måde, når Ford tester forskellige komponenter i kabinen, så de til sidst ender på den rette ’duft af ny bil’. Stumperne puttes nemlig i store syltetøjsglas, som så opvarmes ved forskellige temperaturer.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen
Teknologi-magasinet Fast Company har i den forbindelse talt med Linda Schmalz, der er ingeniør i materialeteknologi hos Ford Motor Company. Hun fortæller, at en ny bil indvendigt består af godt 100 forskellige materialer, der med hver deres kemiske sammensætning udsender dufte.
- I virkeligheden designer vi ikke ’duften af ny bil’. Det, vi i stedet forsker i, er, at sikre, hvordan vi skaber en duft, der er til stede, men som samtidig ikke er forstyrrende, forklarer Linda Schmalz.
Low tech
Men selv om der overordnet er ansat højtuddannede ingeniører til at fastslå, hvordan de kemiske lugte udjævnes, så er selve processen, hvor de Ford-ansatte fastslår duftindtrykkene, temmelig ’low tech’. Her plukker man nemlig flere forskellige komponenter i bilen, det kunne eksempelvis var et stykke af et læderrat, et dørhåndtag eller nogle knapper til bilens infotainmentsystem.
Når man så har udvalgt delene, lægger Ford-ingeniørerne stumperne ned i store syltetøjsglas, som man så opvarmer til henholdsvis 23, 40 og 80 grader, hvorefter man ganske enkelt sniffer til delen. En særligt udvalgt gruppe på seks mennesker får så lov at give deres vurdering af, om delen lugter meget dårligt, eller om den kan godkendes til brug. Denne, måske lidt mærværdige, proces udføres, hver eneste gang, at Ford Motor Company indkøber en ny del.
Selv om dufte-teamet består af en særlig udvalgt gruppe mennesker, så er der visse krav til deres generelle liv og helbred. For det første må de ikke ryge og de må i sagens natur ikke være ramt af influenza. Samtidig må testerne ikke have allergi eller have sprøjtet parfume på kroppen.
Så langt, så godt. Hvad der dog oftest er et problem for testerne, forklarer Linda Schmalz, er kompositmaterialer.
- Tag nu et eksempel med gulvtæppet i et bagagerum. Her anvendes der ofte et substrat, der sikrer, at gulvtæppet og det limninger kan modstå en særlig styrke. Den type af klæbemiddel oplever vi oftest, at vores testere kan have svært ved. Men oftest siger man så til producenten, at de bør ændre i formularen, forklarer Ford-ingeniøren.
