23948sdkhjf

Applus i sit tredje opkøb på et halvt år

Køber synshal ved trafikalt knudepunkt i Jylland.
BILSYN Først var det fem synshaller fra Quick Bilsyn i Storkøbenhavn. Så kom turen til synshal i Vejle og så kom center ved Næsted i huset. Bilsynsvirksomheden Applus har i løbet af det seneste halve år opkøbt en stribe virksomheder, og nu er atter en synshal blevet en del af kæden.

Denne gang er det FM Bilsyn i Taulov, som Applus har opkøbt. Den endelige overtagelse finder sted 1. juli, skriver Applus i en pressemeddelelse. Synsvirksomheden kalder selv området ved Taulov og Taulov Transportcenter for et ”logistisk smørhul”, og det er Applus’ forventning, at det nye synscenter vil vokse i fremtiden på grund af en gunstig lokalplan. Området ved transportcentret er især målrettet den tunge trafik, og der arbejdes frem mod 2020 på, at Taulov Transportcenter bliver et ”europæisk HUB for transport”, skriver Applus i pressemeddelelsen.

Sættervogne giver omsætning
FM Bilsyn syner kun større køretøjer, trailere og lastbiler. Applus Bilsyn overtager synshallen fra Flemming Møller Madsen, der har været selvstændig synsmand og ejer af FM Bilsyn siden 2007. Da Flemming Møller Madsen har rundet de 62 år, så går han på efterløn. Med sig tager han Per Stampe, ligeledes synsmand, der som 65 årig går på pension. Til overtagelsen siger Flemming Møller Madsen:

- Serviceringen af sættevogne i trekantsområdet er enormt. Blandt vores kunder i nærområdet er Maimburg Servicecenter, KH OneStop, Tip Trailer Services, Leif Sørensen Tanktransport, Euroleasing, Krone Fleet og Pema. Taulov Transportcenter er et knudepunkt for trafik i Østjylland og mod Fyn og Sjælland. Det er den forretningskontekst, som Applus Bilsyn nu skal til at operere. Heri ligger mange gunstige muligheder for at vokse, siger den erfarne synsmand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095